Europa har knækket kræftkurven

Antallet af kræftdødsfald i Europa stiger stadig. Men en ny oversigt viser, at det er lykkedes at bremse stigningstakten. Tallene afslører også, at det ikke er Danmark, der er i front i kampen mod kræften. Mens det i EU-landene under ét er lykkedes at begrænse det forventede antal kræftdødsfald med ti procent for mænd og otte procent for kvinder, viser de danske tal stort set overensstemmelse mellem det faktiske tal og det antal, som kunne forventes ved en fremskrivning af befolkningens størrelse og alderssammensætning. I 1985 lancerede EU en fælles indsats under titlen 'Europa mod kræft'. Det er det program, som nu har gjort tallene op efter de første 15 år, hvor indsatsen først og fremmest har været koncentreret om forebyggelse. For sent ude Målet for den fælleseuropæiske indsats var, at antallet af kræftdøde i år 2000 skulle være reduceret med 15 procent i forhold til det, som kunne forventes ved en ren fremskrivning af forholdene, som de var i 1985. Det lykkedes kun for Østrig og Finland, hvorimod Portugal og Grækenland tegner sig for flere kræftdødsfald end forventet. Danmark tegner sig for en lille reduktion på to procent i forhold til det forventede antal kræftdødsfald blandt mænd, mens kræften blandt kvinder krævede det antal ofre, som kunne forventes ved en ren fremskrivning. I alt kostede kræften i 2000 940.500 EU-borgere livet. Men uden en forøget indsats mod sygdommen var tallet ventet at blive 1,03 millioner. Til sammenligning døde 850.000 europæere af kræft i 1985. »Selv om målet ikke er nået helt, er det et flot resultat for Europa som helhed. Desværre gælder det ikke Danmark, hvor der stort set ingen positiv udvikling har været«, siger afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse, overlæge Hans H. Storm. »Men det var jo også derfor, vi fik en kræftplan i år 2000. Og tallene understreger, at vi nok burde have været lidt tidligere ude med den«. Den europæiske oversigt bygger for Danmarks vedkommende på Dødsårsagsregisterets tal fra 1996, som er fremskrevet til år 2000. »Vi har ikke tilsvarende tal for i dag, men vi har da en forventning om, at Danmark er blevet bedre. Der er ingen tvivl om, at vi er inde i en god udvikling - for eksempel er overlevelsen for brystkræft blevet bedre, og rygningen er på retur. Det er nok det allervigtigste«, siger Hans H. Storm. Rygere udsatte Tobaksrygning udpeges i den europæiske undersøgelse netop som en af de store skurke, når det gælder kræft, og årsagen til, at det ikke er lykkedes at nå det fælles mål. Især er antallet af dødsfald blandt kvinder på grund af lungekræft steget langt over det forventede. »Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor kvinderne tidligt kom ud på arbejdsmarkedet og overtog mændenes vaner. Det har haft sin pris, og den pris er vi ikke færdige med at betale endnu«, siger Hans H. Storm. Den største succes på kræftområdet findes for mavekræft, hvor det er lykkedes at reducere det forventede antal dødsfald med 45 procent i de europæiske lande under ét. Forklaringen er dels ændrede kostvaner, dels bedre måder at opbevare fødevarerne på.