Miljøaftaler med virksomheder for slappe

Miljøet i vandet, luften og på jorden kan få det bedre, hvis politikerne oftere gemmer guleroden væk og i stedet bruger pisken. OECD konkluderer, at frivillige aftaler ikke er nok, fordi aftalerne ikke følges op med trusler om, at det koster, når ikke virksomhederne lever op til dem. »Resultatet af mange frivillige aftaler ville blive bedre, hvis der var en reel trussel om, at andre instrumenter ville blive taget i brug, hvis målene ikke bliver nået«, konkluderer OECD i rapporten 'Frivillige aftaler i miljøpolitikken'. Flere frivillige aftaler Dermed går OECD stik imod den tendens i Danmark og en lang række andre vestlige lande, hvor frivillige aftaler bliver mere og mere udbredt. Herhjemme har skiftende regeringer med skiftende held blandt andet brugt frivillige aftaler til at få stråforkortere fjernet fra korn, giftige blødgørere ud af legetøj og nedbragt virksomhedernes udslip af CO2-gasser. OECD's konklusion kommer ikke bag på Verdensnaturfondens koordinator for globalt miljø Lars Georg Jensen. Han håber, at regeringen vil læse rapporten nøje. »OECD skriver langt om længe, hvad miljøorganisationerne har sagt i mange år. Det er meget godt med frivillige aftaler, men det batter ikke rigtigt. Hvis virksomhederne ikke leverer varen, må regeringen være parat til at gøre noget andet, der styrker indsatsen. Det kan være kvoter, afgifter og forbud, men det skal gøres retfærdigt, så man ikke straffer dem, der allerede har gjort noget«, siger Lars Georg Jensen. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) mener, at de frivillige aftaler er et redskab, der virker. »Virksomhederne, borgerne og de grønne organisationer i Danmark er meget optaget af miljøet, og hvis man husker, at parterne ønsker det samme, så er vejen også banet for en dialog, som er bedre end lovgivning og trusler«, siger Hans Christian Schmidt. Konsekvenser for beskæftigelsen og konkurrencen Og han støttes af Dansk Industri, som siger, at det vil have voldsomme konsekvenser for både beskæftigelse og konkurrenceevne, hvis alle miljøproblemer skulle løses ved hjælp af lovgivning, kvoter og afgifter. »Hvis man gør, som OECD anbefaler, vil det have voldsomme omkostninger. Kunsten, når man regulerer miljøet, er at få effekt uden at skabe for store forskydninger, og vi er uenige i, at det ikke virker«, siger underdirektør Frank Bill, DI. Men det sker alt for ofte, at virksomheder er ligeglade med aftalerne, hvis der ikke følger sanktioner med, siger SF's miljøordfører, Jørn Jespersen. Han peger blandt andet på aftalerne om stop for brugen af pvc og stråforkortere som eksempler på, at de ikke virker. »Frivillige aftaler kan være gode nok, men så skal der være mindstekrav om mål, frister og konsekvenser, hvis de ikke overholdes. Der findes adskillige eksempler på problemer, som ikke er blevet løst, fordi man har valgt frivillige aftaler frem for forbud«, siger Jørn Jespersen. OECD understreger i rapporten, at alt for mange aftaler er for dårligt forberedt af de ansvarlige politikere og embedsmænd, og det får også en del af skylden for, at de ikke virker. Inden de sætter sig til forhandlingsbordet skal de fastsætte præcise mål for, hvad de vil opnå, og hvilke konsekvenser det skal have, hvis aftalen ikke overholdes. »Overvej nøje, om velforberedte alternative instrumenter - der kan udgøre en troværdig trussel - kan understøtte den frivillige fremgangsmåde«, lyder rådet fra OECD.