Små huller i starthjælpen

Ønsket om at flytte syge og traumatiserede flygtninge, som ikke umiddelbart kan arbejde, væk fra den lave starthjælp får en imødekommende hånd fra integrationsminister Bertel Haarder (V). Glæde af fast arbejde »Principielt mener jeg stadig, at også syge mennesker med traumer har glæde af at få en fast rytme i deres hverdag - det kunne være et arbejde at stå op til. De har i hvert fald ingen glæde af at sidde og kigge ind i en væg«, siger Haarder, men som eftersætning åbner han en smule for Kommunernes Landsforenings (KL) ønske om at undtage de syge og traumatiserede. Borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), der er formand for KL, har rejst ønsket om at bruge starthjælpen efter en mere individuel vurdering, end loven i øjeblikket lægger op til. Her skal alle nye flygtninge uanset fysisk og psykisk tilstand over på den lave ydelse for at motivere dem til at tage et arbejde. »Men ikke alle flygtninge er i stand til at tage et arbejde. Nogle er syge og skal have behandling, og her ville det være rimeligt at moderere starthjælpen med en undtagelse«, siger KL-formanden. Embedsmænd ser på en undtagelse Efter en drøftelse med Eigil W. Rasmussen er integrationsministeren indstillet på, at embedsmænd fra ministeriet og KL sætter sig sammen og forsøger at skyde sig ind på, hvordan en undtagelse kan udformes. På rad og række melder landets borgmestre om, at starthjælpen i sit første leveår ikke har fået ret mange flygtninge i arbejde, og en af de gennemgående argumenter er netop, at en del af flygtningene slet ikke er i stand til at påtage sig et job, før de har fået behandling for deres traumer. Ofte er der ventetid til behandlingen, som også er langvarig, så der kan sagtens gå op mod et par år, før den enkelte, traumatiserede flygtnings arbejdsevne er afklaret. »Jeg hæfter mig med glæde ved, at KL har opgivet den generelle modstand mod starthjælpen, og det vil jeg gerne kvittere for ved at indgå i en drøftelse omkring de foreslåede undtagelser, som jeg ikke mener vil omfatte særligt mange mennesker«, siger han. Også danskere kan ende på starthjælp Også danskere, som kommer hjem efter et længere ophold i udlandet, kan ende på starthjælp. En af dem er Michael Sehested, København, der efter 20 måneder i Qatar sammen med sin kone i marts vendte hjem. »Og herhjemme ventede starthjælpen, så jeg har 5.266 kroner om måneden. Før skat«, siger han, der er nyuddannet cand.scient. i geografi. På grund af sit udenlandsophold lever Michael Sehested ikke op til de generelle krav om i løbet af otte år at have opholdt sig syv år i Danmark. Da han ikke umiddelbart kan komme på understøttelse, er der kun den lave starthjælp tilbage. »Det betyder, at jeg må tage et ufaglært arbejde, for det er svært at få starthjælpen til at slå til. Men jeg synes, det er samfundsøkonomisk meget dyrt. Jeg har fået betalt en dyr og langvarig uddannelse, og nu tvinges jeg til ikke at bruge den, fordi det skal gå hurtigt med at få arbejde«, siger han, der gerne så danskere med udlængsel undtaget fra starthjælpen. »Regeringen opfordrer jo unge mennesker til at rejse og uddanne sig i udlandet - for derefter at straffe os, når vi kommer hjem«, siger han. En vis forståelse Mens integrationsministeren viser en vis forståelse for syge flygtninge, rutter han ikke så meget med mulige undtagelser, at de kan komme til at omfatte hjemvendte danskere. »Den tidligere regering måtte opgive den daværende integrationsydelse, fordi den var diskriminerende. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke vil bryde nogen konventioner og ikke vil diskriminere, så derfor kan danskere ikke få særbehandling«, siger Bertel Haarder.