Folkeskolen er pigernes skole

Næsten tyve år efter, at bogen 'De stakkels drenge' rejste debat om folkeskolen som et univers for piger og ikke drenge, kan forfatteren i dag konstatere, at skolen stadig er indrettet som en 'pigeskole' for de pæne piger. »Folkeskolen er en skole for den artige, stille pige fra middelklassen«, siger overlæge og børnepsykiater Gideon Zlotnik, der i sin tid slog alarm med sin bog. Drenge under pres »Hun er den ideelle elev, der klarer sig bedst, gør læreren mest glad og koster mindst, fordi hun ikke kræver særlige tiltag og specialundervisning - derfor er politikerne også vilde med hende. Sådan så det ud i sin tid, og situationen er ikke ændret: Skolen er en pigeskole. Både med hensyn til adfærd og indlæring er drengene et problem i folkeskolen, men vi burde stille os selv spørgsmålet: Kunne det ikke være, at det var folkeskolen, der var et problem for drengene?«, siger Gideon Zlotnik, der mener, at problemet snarere tager til i disse år, hvor »ambitionsniveauet skrues op mere end nogensinde før«. »Børn skal så meget så tidligt - nu skal de også lære i børnehaven, og børnehaveklassen er blevet skole. Men drengene er altså umodne og ikke så tidligt klar som pigerne, og derfor kommer de under pres«, siger Zlotnik, der opfordrer til, at der udvikles en drengepædagogik. En pigeskole Professor Niels Egelund er helt enig: »Folkeskolen er en pigeskole og en kvindeorganisation. Hele strukturen bygger på kvindelige normer og værdier, for eksempel at man drager omsorg for andre og passer sine ting pænt uden at være for urolig eller voldelig. Drenge- og mandenormer viser sig først efter folkeskolen, typisk i de tekniske uddannelser«, siger Niels Egelund. Løsningen hedder ikke blot flere mandlige lærere og pædagoger, men også mere tju-bang i undervisningen. »Drengene er fra naturens hånd krigere og jægere, og det kan end ikke ligestillingen ændre ved. Derfor bør skolerne arbejde mere med kønsopdelt undervisning, hvor drengene kan få lov til at lave nogle drabelige, voldsomme og dramatiske aktiviteter«, siger Niels Egelund og henviser til de efterhånden mange gode erfaringer med kønsopdelt undervisning i naturfag, hvor pigerne er blomstret op fagligt. Den lille forskel Den lille forskel mellem kønnene er slet ikke så lille endda. Ikke når det gælder undervisning i hvert fald: To tredjedele af de børn, der henvises til specialundervisning, er drenge, oplyser Bjarne Nielsen, der er formand for skolepsykologernes faglige forening. »Drengene er klart i overtal i specialundervisningen, men deres biologiske udrustning skulle vel ikke i sig selv tilsige, at de fik så mange vanskeligheder. Jeg kunne godt tænke mig at få undersøgt nærmere, hvordan det hænger sammen«, siger Bjarne Nielsen. Piger dominerer Psykolog Margrete Brun Hansen, der er rådgiver for Landsforeningen Frie Børnehaver, er ikke i tvivl: »Pigerne er bedre til at formulere sig og koncentrere sig og kommer let til at dominere for eksempel gruppe- og projektarbejder. Omvendt med drengene: Efter ti minutter er blyanten blevet til en helikopter«, siger Margrete Brun Hansen, der mener, at de gode lærere er opmærksomme på problemet. Diskussionen er ikke ny for lærerne. »Som folkeskolen er i dag, må vi konstatere, at det er drengene, som ikke trives«, siger Jørgen Stampe, formand for DLF's Pædagogiske Udvalg. »Vi påtager os vores del af ansvaret, men alle tænker for traditionelt. I stedet for at tale så meget om én ekstra time i dansk, burde det være et godt emne for politikerne, at vi har alt for få kvadratmeter til fysiske aktiviteter«.