Borgere, der for egne penge ønsker at købe miljøtoiletter og sprede humanurin i haver eller på marker, får ikke megen hjælp fra myndighederne. »Det er ikke noget, der nyder fremme«, konstaterer Anja H. Eberhardt fra Sorø. Hun har spurgt sin kommune, om hun kan få lov til at sprøjte separeret urin ud på en græsmark, der skal bruges til gæs og honningbier. Svaret fra den lokale embedslæge opfatter Anja H. Eberhardt som en afvisning, hvilket hun finder ærgerligt, for humanurin er glimrende gødning. Bange for bakterier »Myndighederne er bakterieforskrækkede«, siger Anja H. Eberhardt, der til daglig arbejder for Enhedslisten på Christiansborg. Ved udbringning af humanurin gælder reglerne i Miljøstyrelsens slambekendtgørelse, og ifølge Anja H. Eberhardt gør det hendes projekt for dyrt, fordi urinen skal efterlagres i et ukendt antal måneder i en ekstra tank. Hun finder det paradoksalt, at humanurinen ikke behandles efter de mere lempelige regler, der gælder for landmænd, der spreder svinegylle ud på deres marker. Nedlagt af Schmidt At tis fra mennesker er glimrende gødning, bekræftes af forsøg på Landbohøjskolen, men indtil videre udnyttes næringsstofferne kun ganske få steder i Danmark. For eksempel har Svanholm Gods et miljøtoilet, ti familier i Hyldespjældet i Albertslund opsamler urin i tanke, ligesom den nye økologiske bebyggelse Munksøgaard ved Roskilde forsøger at udnytte den menneskelige gødning. Civilingeniør Mogens Kaasgaard fra Miljøstyrelsen påpeger, at der i forbindelse med 'Aktionsplanen for økologisk spildevandsrensning' for nogle år siden blev sat en del projekter i gang. Projekterne skulle belyse alternativer til traditionelle kloakløsninger - for eksempel også rodzoneanlæg og pileanlæg. Dyrt kloaknet Aktionsplanen blev nedlagt af VK-regeringen straks efter, Hans Christian Schmidts tiltræden som miljøminister, og erfaringerne er ikke blevet sammenlignet, selv om nogle løsninger måske kan spare samfundet for betydelige beløb. Akademiet for de Tekniske Videnskaber har vurderet, at Danmark i de næste 15 år skal bruge 20-40 milliarder kroner alene på at holde kloaknettet ved lige. Mogens Kaasgaard siger, at Miljøstyrelsen, »når alle projekter er afsluttet«, vil forsøge at finde penge til evaluering af aktionsplanen. Indtil videre fastholder Miljøstyrelsen en restriktiv linje over for humanurin som gødning. »Amterne kan give tilladelser på visse jordbrug på visse tidspunkter«, siger Mogens Kaasgaard. Miljøstyrelsen afviser sprøjtning med opsamlet urin i haver. »Urin er ikke sterilt, og det kan give nabogener«, siger Mogens Kaasgaard og tilføjer, at faren for smittespredning gør, at man skal være »varsom«. Miljøøkonomi? Alternativerne til kloakker kan i første omgang være interessante i nye bebyggelser, på landet, i områder med sommerhuse og kolonihaver, men også i bydele med nedslidte kloaknet. Hvor god en miljøøkonomisk idé, den slags kan være, bliver Hans Christian Schmidt (V) nu udfrittet om af Enhedslistens miljøordfører, Keld Albrechtsen. »Arbejdet med at udvikle lokal spildevandsrensning er desværre nedlagt. Det giver kommunerne gode muligheder for at fortsætte deres tornerosesøvn med mere kloakering og flere giftige slambjerge til følge«, siger Keld Albrechtsen. Han mener, at »affald skal gøres til en ressource ved hjælp af urinseparerende toiletter, rodzoneanlæg og sandfiltre«.