Ishøjs borgere skal stemme over internet

Begrebet sofavælger er på vej til at få en helt ny betydning. I hvert fald i Ishøj. Når danskerne næste år i juni skal stemme til Europaparlamentet, får vælgerne i Ishøj Kommune - som de første i Danmark - mulighed for at stemme via internettet. Europaparlamentets danske informationskontor vil sammen med Ishøj Kommune gennemføre et pilotprojekt, der skal klarlægge fordele og ulemper ved afstemning fra hjemmecomputeren. »Erfaringerne fra udlandet viser, at brugen af internettet kan hæve valgdeltagelsen, især blandt de unge. Samtidig er det billigere og mere effektivt, når stemmerne skal tælles op«, siger Europaparlamentets danske informationschef, Søren Søndergaard, som kæmper for at få stemmeprocenten til Europaparlamentsvalget over de 50 procent, som var tilfældet ved det seneste valg i 1999. Hemmelighed truet Ulemperne ved afstemningen på internettet er, at principperne om hemmelig og anonym stemmeafgivelse er svære at sikre, når vælgerne ikke længere går i enerum bag valglokalets traditionelle gardin. Hvis vælgeren for eksempel gerne vil skjule, at stemmen går til Socialdemokratiets spidskandidat til Europaparlamentsvalget, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, kan det være svært, hvis ægtefællen kigger med, mens man sidder ved computeren. Samtidig kan det være teknisk kompliceret at sikre, at den enkelte borgers stemmeafgivelse ikke efterfølgende kan spores. De to forbehold bekymrer dog ikke kommunikationschef Torben Höyer-Andersen fra Ishøj Kommune. Kommunen er klar til at lade sine omkring 15.000 vælgere agere forsøgspersoner, når Europaparlamentsvalget løber af stabelen søndag 13. juni næste år. »Vælgerne kan jo i forvejen blive påvirket hele vejen hen til valglokalet. Men hvis nogen af vælgerne vil være helt i fred bag gardinet i valglokalet, skal de selvfølgelig stadigvæk have lov til det. Og når det gælder sløringen af vælgernes identitet, er der allerede brugbare tekniske løsninger«, siger Torben Höyer-Andersen. Kun et forsøg I første omgang bliver der kun tale om et forsøg, og Ishøj-vælgerne undgår ikke at skulle vejen omkring den traditionelle stemmeboks. De nuværende valglove tillader nemlig ikke brugen af elektronisk stemmeafgivelse. Kun brugen af papir og blyant er tilladt. Men Indenrigsministeriet, som har ansvaret for valghandlinger i Danmark, åbner en kattelem. »Tidligere har vi erklæret os velvilligt indstillet over for at skaffe lovhjemmel, hvis kommunerne vil forsøge sig med elektroniske afstemninger i de eksisterende valglokaler«, oplyser valgkonsulent Anne Birte Pade fra Indenrigsministeriet. Ministeriet er skeptisk Ministeriet er derimod skeptisk over for at lade afstemningerne finde sted uden for valglokalet - netop på grund af problemerne med at sikre anonymitet og hemmelig afstemning. Selve internetafstemningen får derfor karakter af rent frivilligt forsøg for vælgerne og kan altså ikke denne gang gøres til en bindende afstemning. Står det til forskningsminister Helge Sander (V), bør regeringen dog hurtigst muligt velsigne forsøgene med afstemning via internettet og sørge for, at Danmark bliver foregangsland på området. »Danmark ligger i forvejen helt i top, når det gælder udbredelsen af internettet. Vi skal ikke afvente og se, hvad de andre gør, men selv gå forrest. Hvis vi kan finde ordentlige løsninger på problemerne med anonymitet og hemmelige afstemninger, bør vi ikke betænke os på at gå i gang med virkelig seriøse undersøgelser af mulighederne«, siger forskningsministeren. Han forventer, at der vil være gennemført mindst to forsøgsprojekter i løbet af de næste godt to år, hvor fire valg tegner sig i horisonten - Europaparlamentsvalget, folkeafstemningen om EU-forfatningen, kommunalvalg og folketingsvalg. Frederiksberg-succes Indtil nu er der kun gjort forsøg med elektroniske afstemninger ved mindre betydningsfulde valg. Blandt andet har Frederiksberg Kommune forsøgt sig. Det skete i foråret ved valget til kommunens ældreråd. Erfaringerne var kun positive, siger borgmester Mads Lebech (K). »Vi kan ud fra vores analyser se, at man på landsplan kan spare 20 af de 100 millioner kroner, det koster at afholde et landsdækkende valg. Samtidig steg valgdeltagelsen med 10 procent, stemmerne blev optalt langt hurtigere, og vi fik ikke en eneste klage«, fortæller Mads Lebech. På den baggrund har Frederiksberg-borgmesteren søgt Indenrigsministeriet om lov til at gennemføre det næste kommunalvalg med brug af elektroniske hjælpemidler. Ud over afstemning på internettet vil kommunen bruge elektroniske valglister som afløser for de hidtidige valgbøger. En række lande har gjort forsøg med elektroniske afstemninger. Flere steder har det været en succes i form af øget valgdeltagelse. Næste store forsøg bliver gjort ved det kommende amerikanske præsidentvalg, som løber af stabelen næste år. Her ventes det, at de seks millioner vælgere uden for USA's grænser får mulighed for at stemme på nettet.