Dyre uddannelser men ikke så ringe

Et af verdens dyreste uddannelsessystemer. Sådan lyder karakteristikken af det danske skolesystem igen i år fra OECD, der til gengæld placerer Danmark i top, når det gælder unges vedholdenhed med at gennemføre gymnasium og andre ungdomsuddannelser. Hvert år foretager OECD en sammenligning af uddannelsessystemer sammenholdt med udgifter til skolegangen i en lang række lande i verden - i år 30 OECD-lande og 12 andre lande. Og i 2003-udgaven af undersøgelsen, 'Education at a Glance', placerer Danmark sig som et af de lande i verden, der bruger flest penge på at uddanne børn og unge. De små er dyre Sammenlignet med resten af OECD bruger Danmark for eksempel næsten en halv gang mere pr. år på at uddanne en elev, end det typiske OECD-land. Især de yngste klasser op til 6. klassetrin er relativt dyre i Danmark, mens en lille gruppe lande, blandet andet Norge, trods alt er endnu dyrere, når det gælder højere klassetrin. Det koster dog Danmark omkring 25 procent mere end gennemsnittet af lande at bjærge en samfundsborger igennem en videregående uddannelse. Til gengæld ligger Danmark flot, når det gælder andelen af borgere med en videregående uddannelse. 39 procent af danskerne har en videregående uddannelse på mindst tre år imod 30 procent som gennemsnit i det øvrige OECD. Flere voksne har ungdomsuddannelse Der er også markant flere voksne danskere, der som et minimum har en ungdomsuddannelse i Danmark, og hvor 82 procent af en typisk OECD-ungdomsårgang gennemfører gymnasiet og andre ungdomsuddannelser, er det 96 procent af de danske unge, der klarer sig igennem. Som i de foregående år ligger Danmark gennemsnitligt, hvad læsning angår, lidt over middel, hvad matematik angår og under gennemsnittet, især for pigers vedkommende, hvad angår naturvidenskab. Læseeksperter herhjemme har som tidligere beskrevet i Politiken forventet en snarlig fremgang som resultat af den høje opmærksomhed herhjemme på især læsning, men den fremgang kan ikke ses i den nye OECD-undersøgelse alene af den årsag, at der ikke findes nye færdighedsundersøgelser. OECD refererer derfor fortsat til den såkaldte PISA-undersøgelse fra 2000.