Lærerne skal være dygtigere

'Skolelederens paradis'. Sådan lyder det lidt ironisk om den nuværende læreruddannelse, hvor hver lærer har fire linjefag at skalte og valte med. I stedet efterlyses 'elevernes paradis': Et uddannelsessystem, hvor lærerne er langt bedre rustet fagligt i kraft af en højere specialisering. Sådan lyder en hovedanbefaling i dag med overraskende enighed fra en bred vifte af forskere og eksperter i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Danmark sakker bagud Undervisningsministeriet har nedsat og bedt fire arbejdsgrupper analysere behovene inden for undervisningen i dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag fra børnehaveklassen og helt op til universitetsniveau. I dag fremlægger arbejdsgrupperne deres anbefalinger for undervisningsministeren på en konference i København, og det altoverskyggende budskab er, at det faglige niveau i det danske undervisningssystem ligger for lavt. »Danmark sakker agterud, og ud over vores egne anbefalinger inden for hvert fagområde har vi i fællesskab to hovedanbefalinger«, siger formanden for den arbejdsgruppe, der har set på danskundervisningen, dr. phil. og professor i dansk sprog ved Københavns Universitet, Frans Gregersen. »Uddannelsen af lærere skal styrkes meget voldsomt. Det gælder også efteruddannelsen, for ellers kommer der til at gå mange år, før det slår igennem. Og derudover må vi komme ud over, at undervisningsforløbet knækker over, så man alt for ofte må starte helt forfra«, siger Frans Gregersen og giver et eksempel inden for sit eget fagområde, dansk: »Når vi her på universitetet får studerende ind fra gymnasierne, spørger vi: Har I lært dansk grammatik? Nej, svarer de så. Og når gymnasierne får elever fra folkeskolen, spørger læreren: Kan I kende forskel på navneord og verber? Nej, lyder det rundt omkring. Selvfølgelig har de hørt om det. Men deres lærer kan ikke tage udgangspunkt i, at de har den samme viden, og det går der en masse spild med. Der må lægges nogle minimale krav ud, så man kan gå ud fra, at der er bestemte felter, der i hvert fald er lært«, forklarer Frans Gregersen. Mere tid til linjefag Han blev selv overrasket over at finde ud af, at en nutidig, seminarieuddannet lærer med fire obligatoriske linjefag, kun har beskæftiget sig med for eksempel et linjefag i dansk i det, der svarer til 0,7 årsværk. Der skal undervises i et linjefag i hvert fald dobbelt så meget tid, hvis læreren skal have noget ordentligt at byde på, vurderer arbejdsgruppen. Undervisningsministeriets såkaldte 'klare mål' for, hvad eleverne skal have gennemgået på hvert andet klassetrin folkeskolen igennem, harmonerer dårligt med arbejdsgruppernes anbefaling af en mere gennemført tredeling af folkeskolen: Tre begynderår, tre mellemår og tre afsluttende år. Fagidioti Det vil være oplagt at operere med minimumsmål efter hver fase, forklarer Frans Gregersen og anbefaler en tilsvarende opdeling af linjefag, så en lærer enten kan undervise på begynder- og mellemniveau eller på mellem- og slutniveau. Det er ikke et ønske om fagidioti på gymnasierne eller universitetsuddannede folkeskolelærere, arbejdsgrupperne lægger op til. Tværtimod anbefaler arbejdsgruppen i dansk for eksempel, at de lærere, der underviser på seminarierne, har erfaring fra folkeskolen, og arbejdsgruppen i naturfag anbefaler, at undervisning i pædagogik bliver vægtet højere på universiteterne, så de kommende gymnasielærere ikke 'bare' har en stor viden, men faktisk også kan formidle den. Spændende naturfag »Naturfagene appellerer rent faktisk til børn og unge, hvis man forstår at illustrere sammenhængen til elevernes eget liv. Det store problem er den snævre opfattelse af naturfaglighed, som kendetegner størstedelen af uddannelsessystemet«, forklarer en af forfatterne bag rapporten om naturfag, Henrik Busch, der forsker på Danmarks Pædagogiske Universitet i naturfagsdidaktik eller læren om at undervise i naturfag. Netop i naturfag er danske elevers færdigheder blevet vurderet lavt i internationale undersøgelser. Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at der oprettes fem ressourcecentre, hvor naturfagsundervisere på alle niveauer af uddannelsessystemerne kan hente inspiration samt en Naturfagenes Udviklingsfond med et årligt budget på 90 millioner kroner til fornyelse af undervisningen. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) finder ideerne gode, men de bliver ikke gennemført på det niveau, der er lagt op til, siger hun. »Anbefalingerne vil indgå i mine overvejelser om fremtidens undervisning, men jeg kan ikke stå og love hvordan«, siger Ulla Tørnæs.