S støtter nyt retsforbehold

Danmark skal i fremtiden kunne deltage i EU-samarbejdet, når det gælder kampen mod organiseret kriminalitet samt bekæmpelse af terror, narko og illegal indvandring. Sådan lyder begrundelsen for, at Socialdemokratiet efter en dramatisk uge under hårdt pres tirsdag sagde ja til statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) forslag om at ændre det danske forbehold på retsområdet. Vil erstatte forbehold Ifølge statsministerens forslag skal Danmark erstatte det nuværende forbehold med et nyt, som vil gøre det muligt for et flertal i Folketinget at sige til eller fra, når EU vedtager nye regler på retsområdet. Socialdemokratiets ja betyder, at statsministeren nu kan begynde at forhandle med de øvrige EU-lande om at ændre det danske forbehold. »Vi er efter mange overvejelser nået frem til, at vi ikke kan forsvare at afskære denne mulighed. For hvis vi gør det, kan det meget vel betyde, at Danmark i 10 år eller mere frem i tiden ikke er i stand til at bevæge sig«, sagde Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, efter at partiets folketingsgruppe tirsdag godkendte planen. Radikal modstand Det var kulminationen på en dramatisk uge, hvor Socialdemokratiet med statsministerens udspil blev sat under hårdt pres. Og prisen for at gå med har været, at der er føjet endnu en sag til den liste, som skaber splittelse mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Mogens Lykketoft håber dog ikke, at det vil skade forholdet mellem de to partier. Den radikale partileder, Marianne Jelved, håber heller ikke, at sagen vil skade forholdet mellem de to partier. Men den vil helt sikkert skade den danske EU-politik på sigt, siger hun. »Statsministeren har formået at splitte de EU-positive partier«, siger Marianne Jelved. Fogh: Forbehold er nødvendigt Anders Fogh Rasmussen fastholder dog, at det er nødvendigt at ændre forbeholdet, hvis ikke den nye EU-forfatning skal isolere Danmark endnu mere i EU-samarbejdet. »Det er svært for mig at forstå, hvorfor man er imod at give Folketinget mulighed for fra sag til sag at tage stilling til, hvad vi gerne vil være med i. Det kan ikke nytte noget at lette benene fra jorden og lade som om, vi ikke har en undtagelse fra det retlige samarbejde. Det har vi. Spørgsmålet er, hvordan kan vi så indrette den, så vi kan leve med den i det daglige«, siger Anders Fogh Rasmussen. Derfor vil han nu arbejde efter en model, hvor den nye traktat skal til folkeafstemning sammen med en protokol, der indeholder både de gamle danske forbehold og en mulighed for på et senere tidspunkt at ændre det retlige forbehold.