Intelligensforsker står alene

En ekstra stor børnecheck, partoutkort til kommunal babysitning eller prisnedslag på bleer? Professor og intelligensforsker Helmuth Nyborg, Aarhus Universitet, er ikke konkret i sit kontroversielle forslag, men sigtet er klart: Danskere med høj intelligens skal af hensyn til fremtidens sammensatte og højteknologiske samfund helst sætte flere børn i verden. Og om nødvendigt skal de lokkes til det. Omvendt skal mennesker i den lave ende af intelligensskalaen motiveres til at få færre børn. Ideen får ikke megen medgang - hverken politisk, lægeligt eller etisk. Eller for den sags skyld hos de intelligente selv. »Nej da, det er en urimelig tanke, for intelligens siger jo ikke noget om, hvad du ved, hvad du har interesse for, eller hvilke erfaringer du har draget. Det er summen af disse ting, der afgør, om du bliver et vellykket menneske«, siger Scott Ramsey, formand for den danske Mensaklub for mennesker i toppen af intelligensskalaen. Selv har han ikke haft en særlig heldig skolegang, og i dag lever han som tilfreds økologisk landmand og pædagog i en skolefritidsordning ved Korskildeskolen i Brøderup i Sydsjæland. Blot et redskab »Mennesker med en høj intelligenskvotient er bare udstyret med netop det redskab - andre mennesker med andre. Men i modsætning til så mange andre evner bliver intelligensen ikke stimuleret, og det betyder, at mange føler sig særlige og bliver sådan lidt enspænderagtige. Mange intelligente er for eksempel meget længe om at få en kæreste og derefter familie«, siger Scott Ramsey - selv far til to drenge. Set med hans øjne er det langt vigtigere - og i sidste ende befordrende for lysten til at få reden fuld - at give de intelligente de nødvendige udfordringer allerede i skoletiden. »Jeg oplevede, at det var de andre, som satte normen, fordi undervisningen rettede sig mod dem. Ikke mig«, siger Scott Ramsey. Heller ikke formanden for Etisk Råd, overlæge Ole Hartling, har et eneste plusord for Helmuth Nyborgs forslag. »Egentlig har jeg slet ikke lyst til at blande mig i debatten, for jeg mener egentlig, der er nogle bolde, som er så underlødige, at man ikke skal gribe efter dem«, siger han. Ekko fra fortiden Når han alligevel finder det vigtigt at afvise tanken, sker det ikke mindst ud fra en ubehagelig oplevelse af, at fortiden giver ekko. »Det minder om nazisternes program om et uværdigt liv i Tyskland i 1930'erne. Hele racehygiejnen var jo ud fra tilsvarende ræsonnementer med, at de svagt udrustede koster samfundet for meget. De samme toner lyder også indimellem i dag«, siger Ole Hartling og henviser til argumenter om, at det højeffektive samfund kun har brug for supermennesker. »Men jeg tror ikke, vi som mennesker er intelligente og kloge nok til at gøre os til herrer over liv og død. Vi kan ikke overskue eller mestre den udvælgelse af mennesker, og derfor skal vi lade den ligge«, siger han, der også peger på, at både individet og samfundet har brug for en lang række andre evner end netop intelligensen. »Vi har brug for omsorgen. Brug for mennesker med hjertet på det rette sted, og det er jo ikke det samme som intelligens«, siger overlægen. Heller ikke tidligere direktør i Oticon og formand for Kompetencerådet Lars Kolind har sympati tilovers for tanken: »Jeg anser det for en syg tanke at præmiere højt begavede forældre for at få børn. Der kan være situationer, hvor samfundet bør søge at forhindre, at for eksempel dybt åndssvage forældre får børn. Men det er kun acceptabelt i helt særlige situationer, hvor der er grund til at formode, at barnet arver forældrenes sygdom, eller hvor forældrene ikke kan tage sig af barnet«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmusen (V), men både S og V afviser overhovedet at gå ind på Helmuth Nyborgs tanke. »Det er så langt ude, at jeg ikke kan forholde mig til det. Men det er saftsuseme uhyggeligt, hvis en, der underviser, har sådan nogle holdninger. Det er helt ude i hampen«, siger et af Socialdemokraternes medlemmer af sundhedsudvalget Lone Møller til Ritzau. Heller ikke Venstres sundhedspolitiske ordfører, Jørgen Winther, vil have noget med tanken at gøre.