Finsk EU-kritik af Danmark

De små lande må på banen nu, hvis EU s fremtid ikke skal formes efter de store landes ønsker, mener Finlands udenrigsminister Erkki Tuomioja (S), der efterlyser større engagement fra dansk side.   Foto: Leif Rosas
De små lande må på banen nu, hvis EU s fremtid ikke skal formes efter de store landes ønsker, mener Finlands udenrigsminister Erkki Tuomioja (S), der efterlyser større engagement fra dansk side. Foto: Leif Rosas
Lyt til artiklen

Hvis de små lande skal sikre sig indflydelse i fremtidens europæiske samarbejde, så er det nu, slaget skal slås. Den advarsel kommer fra Finlands regering, der ligesom regeringerne i Sverige, Østrig og Tjekkiet har tænkt sig at kæmpe hårdt i forhandlingerne om en EU-forfatning, som efter deres opfattelse tegner til at favorisere de store medlemslande. Forsigtig dansk holdning »Vi bør alle være så aktive som muligt nu. Ellers risikerer vi at få en forfatning, der ikke er så god, som den burde være. Som vi ikke kan forklare vores borgere«, siger den finske udenrigsminister, Erkki Tuomioja, til Politiken. »Vi skal jo overbevise borgerne om, at forfatningen er god for dem. Man må ikke glemme, at det her skal til folkeafstemning i en række lande«, siger han. Finlands udenrigsminister er klar til kamp for at forsvare sit eget og andre små landes interesser til det sidste, mens Danmark har indtaget en langt mere forsigtig holdning. »Jeg går ud fra, at det har noget at gøre med den danske folkeafstemning, og det er selvfølgelig noget, der er helt op til den danske regering«, siger Tuomioja. »Men det er da klart, at jeg ville være glad for en mere substantiel politisk aktivitet fra Danmarks side i forhandlingerne. Det ville være en god hjælp«, siger han. Advarer mod union Socialdemokraten Erkki Tuomioja har en doktorgrad i socialvidenskab og en fortid som aktiv i freds- og menneskerettighedsbevægelsen. Han ligner en mand, der er mere tilpas i bondeskjorte og gummistøvler end i et jakkesæt. Men Finlands topforhandler i de regeringsforhandlinger om forfatningen, som begynder nu, er også tidligere journalist og chefredaktør - og hans smag for debat fornægter sig ikke. Han advarer mod en europæisk union, der efter hans mening udvikler sig til et samarbejde, hvor »nogle lande er mere lige end andre«. Tuomioja peger på, at de store EU-landes forslag fylder alt for meget i det udkast til en forfatning, som det såkaldte konvent i sommer gjorde færdigt under ledelse af Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d'Estaing. »Se på, hvor mange af de store landes forslag der er kommet med i udkastet - og hvor få af de små landes. Det er nu, vi små lande må sørge for, at der bliver taget hensyn til vores interesser. De store kan altid være sikre på, at der bliver hørt på dem«, siger den finske udenrigsminister. En kommissær til alle Erkki Tuomioja har allerede før begyndelsen på de egentlige traktatforhandlinger markeret sig som en af de mest højrøstede modstandere af, at medlemslandene mister retten til altid at have et fuldgyldigt medlem af EU-kommissionen. Sammen med en række andre små lande slås Finland også for, at de roterende nationale formandskaber skal bibeholdes i en eller anden form for at sikre, at selv de mindste lande fortsat kan få en tur i toppen af unionens ministerråd. »En kommission uden en kommissær til alle vil ikke kun være et problem for de små lande, men for hele EU. Det vil være skadeligt for kommissionens troværdighed og indflydelse, hvis der for eksempel ikke altid sidder en fransk kommissær med ved bordet«, siger han. Tuomioja er også skeptisk over for de store landes planer om, at EU skal have en fast formand på topmøderne, mens en fælles udenrigsminister leder alle møder om udenrigspolitik. Tanken er så, at andre ministermøder som for eksempel landbrug og miljø stadig skal arbejde med roterende formandskaber. »Hvordan skulle sådan et system egentlig kunne fungere? Ingen ville jo vide, hvem der har ansvar for hvad. Uigennemsigtigheden ville være total«, siger han. »Det bringer bestemt ikke EU tættere på borgerne - hvilket jo ellers var en af de vigtigste begrundelser for at lave en samlet europæisk forfatning«, siger Erkki Tuomioja. Intet hastværk Finnerne afviser ikke totalt, at forhandlingerne kan gøres færdige i december, sådan som det italienske formandskab drømmer om. Men de er parate til at lade arbejdet trække ud til næste år, hvis det viser sig nødvendigt for at få et tilfredsstillende resultat. »Jo mere man ser på konventets forslag i detaljer, jo mere går det op for én, at der er behov for meget mere arbejde«, siger Erkki Tuomioja.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her