Tæv til lærerstuderende

Danske skoleelever med svag, faglig ballast og lidt for meget fravær og pjæk - den sang er hørt før. Men når en evaluering peger fingre ad børnenes kommende lærere og taler om slendrian på seminarierne, så er det uhørt. Det mener i hvert fald undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Det kommer bag på hende, at en ny, omfattende evaluering af lærernes uddannelse lægger så stor vægt på de studerendes manglende faglige forudsætninger. Reform af uddannelsen Den længe ventede evaluering, der udgives af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i dag, skal danne grundlag for en bebudet reform af læreruddannelsen. Men seminariet er faktisk i hovedtrækkene skruet meget godt sammen, konkluderer EVA, som dog peger på skruer, der skal strammes. Det gælder ikke mindst seminariernes udvælgelse af nye studerende: Seminarierne åbner portene for studerende uden den tilstrækkelige faglige ballast, hedder det. Omkring hver 12. studerende er optaget uden gymnasie- eller hf-eksamen, og en del har ikke engang de minimale tre hf-enkeltfag. Det er et stort problem for en uddannelse, der tager afsæt i, at samtlige elever har eksamen på gymnasieniveau B, understreger EVA. Evalueringen afslører også en høj fraværsprocent blandt de studerende. Læreruddannelsen vægter ellers netop, at de studerende undervises og udvikles til lærere sammen, og formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, siger, at kritikken skal tages meget alvorligt. Personlig dannelse »Når vi gerne vil styrke fagligheden i folkeskolen, er det væsentligt at fokusere på lærernes faglige kvalifikationer. Det at udvikle sig som lærer skal ske i samarbejde med andre lærerstuderende, og den personlige dannelse foregår altså ikke hjemme i et lønkammer«, siger Anders Bondo Christensen. Seminariernes Rektorforsamling tager meget af kritikken til sig, især den, der handler om pjæk og slendrian. Rektorernes formand, Nils-Georg Lundberg, pointerer dog, at alle landets seminarier har indført en såkaldt deltagelsespligt. »Men jeg er meget enig i, at det ikke fungerer godt nok med at få de studerende til at deltage i studiet. Det vil vi gøre noget ved. Vi vil bl.a. præcisere vores forventninger til de studerende samt skabe større ensartethed på seminarierne«, siger Nils-Georg Lundberg, som derimod ikke vil tage på sig, at hver 12. studerende angiveligt bliver optaget uden de nødvendige kvalifikationer. »De studerende, som vi optager som dispensater, er gode nok. Ofte er de fortrinlige. Det er min erfaring, at de i højere grad end andre gennemfører uddannelsen, fordi de ofte er ældre og har truffet et meget bevidst valg om at blive lærer«, siger Nils-Georg Lundberg. Til manges overraskelse anbefaler EVA også, at de lærerstuderende fortsat skal tage fire linjefag. Senest har de arbejdsgrupper, som Undervisningsministeriet har haft til at analysere de enkelte fagområder, anbefalet mere fordybelse og færre linjefag, og formanden for dansk-arbejdsgruppen, professor dr.phil. Frans Gregersen, er »forbløffet«: »Jeg kan ikke se argumentet for at opretholde de fire linjefag«, siger professoren. Undervisningsminister Ulla Tørnæs vil ikke lægge sig fast på, om hun vil følge rådet om at bevare fire fag, når hun til januar offentliggør sit bud på en ændret læreruddannelse. Ministeren lægger til gengæld op til at uddanne særlige lærere for henholdsvis små og ældre elever. EVA har kun målt og vejet den eksisterende uddannelse, men Ulla Tørnæs mener selv, at fagligheden ryger, når én lærer kan få lov at undervise alle børn i alle fag fra 1. til 10. klasse.