SMS lrer brn at stve

"Ib Ib, d r sq da john" skriver den ene. Sekunder senere bipper svaret ind: "D k c d l8r paw s/s". Hvis du ikke forstår ovenstående, så spørg lige teenageren i familien. Hun eller han vil med garanti kunne forklare, at det betyder: "Ha, ha, det er sgu da løgn" og "Du kan se det senere, forældre kigger, ses/snakkes". Selv om mange måske rynker på næsen over de larmende dialoger er de små tekstbeskeder blevet et vigtigt instrument til at lære børn og unge at stave og formulere korte og præcise sætninger. Børn skriver i fritiden Det mener Ditte Laursen, som er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Hun mener, at børn og unge skriver mere og mere, og at det er med til at udvikle deres sprog. »Tidligere skrev børn og unge oftest kun i skolen. Nu skriver de hver dag og bruger en stor del af deres fritid på at formulere sig. At skrive er ligesom at lave mad. Jo mere man øver sig, des bedre bliver man til det«, siger Ditte Laursen. 100 millioner SMS'er hver måned SMS-trenden er blevet et kæmpehit. Faktisk bipper de danske mobiltelefoner over 100 millioner gange hver måned, og teenagerne står for størsteparten af beskederne. En SMS-besked kan bestå af højst 160 tegn, så brugerne er nødt til at formulere sig kort. Det har ført til, at et helt SMS-sprog har udviklet sig. SMS-sproget består ofte af forkortelser og lydord, og forskere i Norden har derfor været bekymrede over, om tendensen ville smitte af på unges skriftsprog. Men selv om de danske teenagere dagligt skriver flere millioner af de små beskeder, smitter det ikke af på det skriftsprog, de unge ellers bruger for eksempel i skolen. »De unge kan godt skelne mellem, hvornår de bruger det ene sprog, og hvornår de bruger det andet. Det ser ikke ud til at være noget problem for dem«, mener Ditte Laursen og understreger, at det i SMS-sproget ikke er et spørgsmål om at stave korrekt, men om at blive forstået. Føler sig frie til at skrive løs Derfor mener Ditte Laursen også, at det er sundt for de svage elever, som til daglig oplever nederlag, fordi de har svært ved at stave korrekt. »De er på SMS'en ude af de voksnes synsfelt og føler sig derfor mere frie til bare at skrive derudad«, siger Ditte Laursen. Også Dansk Sprognævn mener, at de unge godt kan skelne mellem at skrive en dansk stil og skrive en SMS. Marianne Rathje, ph.d.-studerende har sammen med Ole Ravnholt, seniorforsker ved Dansk Sprognævn lavet en undersøgelse, som viser, at de unge godt kan skelne mellem den danske stil og den hurtige SMS-besked til veninden. Alligevel er det nødvendigt at følge udviklingen. »De unge kan godt fornemme, hvornår man bruger det ene og det andet sprog. Men det er vigtigt, at vi holder øje med, om der lige pludselig opstår et problem«, siger Marianne Rathje.