Metroen i modvind på vej mod lufthavnen

Metrolinjen til lufthavnen rykker nærmere. Ørestadsselskabet, der står for metrobyggeriet, har skrevet kontrakt med entreprenørfirmaerne Hoffmann og Arkil-Novejfa om at bygge selve metroanlægget for 511 millioner kroner. Konsortiet skal anlægge 4,1 kilometer dobbeltspor, fem stationer, banegrave, jorddæmninger, broer og tunneler til bilister, cyklister og fodgængere. Linjen skal efter planen åbne i 2007, men både den politiske metrofølgegruppe på Christiansborg og Ørestadsselskabets ledelse frygter forsinkelser og fordyrelser på grund af Tårnbys borgmester Henrik Zimino (S), der ikke fik ønsket om en metro under jorden opfyldt. Kommune ikke forelsket i metro »Hos os kan man ikke trække tilladelser, planer og godkendelser i en automat, fordi vi først og fremmest er myndighed. Vi betragter metroen og Ørestadsselskabet på linje med en hvilken som helst privat bygherre, og vi giver altså heller ikke Ikea særbehandling, hvis den virksomhed vil bygge varehus i Tårnby«, siger Zimino. Han indrømmer gerne, at hverken han eller hovedparten af de omkring 40.000 indbyggere er specielt forelskede i ideen om en metro over kommunens jorder. Banen krydser kun et lille hjørne af kommunen, betjener ikke særlig mange af borgerne og spærrer af for kysten, summer borgmesteren op. »Ørestadsselskabet har haft det for let, mens de byggede i København og på Frederiksberg, som jo både er myndigheder og medejere af banen. De drejer rundt på kasketterne efter behov, mens vi her i Tårnby ikke har lod og del i banen som ejere. Vi skal stille de krav, en myndighed til enhver tid stiller til en privat bygherre«, siger Zimino og tilføjer: »Ørestadsselskabet kommer marcherende med skrårem og seler, men den går ikke«. Vil ikke betale De første bataljer fandt sted i foråret 2002, da Københavns Kommune, Københavns Amt og Trafikministeriet skulle enes om finansieringen af den delvist nedgravede metro. Tårnby blev dengang bedt om at give en meget stor skærv til de ekstra omkostninger, som en delvis nedgravning af banestrækningen koster. I første omgang et par hundrede millioner kroner, men efter et par armbøjninger endte prisen på 30 millioner kroner. Siden er der udstedt en regning til skatteborgerne i Tårnby på 20-25 millioner kroner, som er prisen på at flytte vand- og kloakledninger for byggeriet. »Den agter vi ikke at betale. Vi har ikke brug for at flytte ledninger, men det har åbenbart Ørestadsselskabet«, siger Zimino, som dog har sat sine folk i gang med at grave ledninger ned. Men betalingsspørgsmålet har han ikke opgivet - »vi har blot lagt pengene ud, vi regner med at få dem igen«. Vil sikre bedste og billigste løsninger Når borgmesteren bliver bedt om at læne sig en anelse tilbage i læderstolen på det beskedne og lidt upersonlige borgmesterkontor på Amager Landevej og overveje, hvorfor hans kommune bliver behandlet sådan, har han analysen klar: »De betragter os som nogle bonderøve med halm i træskoene, som bare vil gøre os besværlige. Oven i købet nogle bonderøve, som har penge på kistebunden«, siger han og ser ikke ud til at bryde sig om den karakteristik. »Derfor vil bonderøvene vise, at vi også kan læse love og regler, og som borgmester i Tårnby har jeg nøjagtig én opgave: at sørge for de bedste og billigste løsninger til mine borgere«, siger han. Ørestadsselskabet forhandlinger i øjeblikket om kontrakten på den elektrotekniske entreprise.