Grønt lys for silikonebryster

Silikonebrysterne - forkætrede, forhadte, beundrede og belurede - er tilsyneladende kommet for at blive. Årligt får mindst 1.000 danske kvinder indlagt brystimplantater af silikone, og intet peger på en svækket interesse, viser et nyt register. Samtidig fastslår international forskning, at de fleste historier om silikonebrysternes skadelighed ikke holder. Det er myter fra ende til anden. »Der er i dag rigtig mange store undersøgelser, der har afkræftet myterne om silikonebrysternes farlighed. Der er simpelthen ingen dokumentation for en sammenhæng mellem brystimplantaterne og sygdomme som kræft, neurologiske lidelser eller bindevævssygdomme«, siger forsker ved Kræftens Bekæmpelse, læge Lisbeth Hölmich. Stabilt marked Kræftens Bekæmpelse har siden 1998 registreret brugen af brystimplantater i Danmark. Det er sket gennem Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister. Her modtages indberetninger fra alle offentlige og en stor del af de private klinikker, der beskæftiger sig med at indsætte brystimplantater. »80 procent af implantaterne indsættes af kosmetiske årsager - resten er rekonstruktion af bryster, som oftest efter kræftoperationer. Gennem de seneste tre år er der indberettet cirka 1.000 tilfælde af indsættelse af brystimplantater årligt til vores register. Men det reelle tal er helt sikkert større, da vi ikke får indberetning fra alle private klinikker. Det helt store boom er nok overstået, men det virker, som om markedet for silikonebryster har stabiliseret sig nu«, siger Lisbeth Hölmich. De kunstige attributter har gennem årene været søgt fabrikeret af flere forskellige materialer, men silikonen har udkonkurreret dem alle. Væk er sojaoliebryster og saltvandsbryster. Silikone er simpelt hen det materiale, de fleste kvinder har det bedst med, siger Lisbeth Hölmich. Overdreven risiko Helbredsrisikoen og ubehaget ved sprængning og udsivning af silikonen er ifølge Lisbeth Hölmich blevet stærkt overdrevet. »Jeg har lavet studier med mange kvinder med defekte silikonebryster, og flere af dem opdagede end ikke, at implantaterne var læk«, siger Lisbeth Hölmich. Jo ældre de bliver, jo mere lækker silikonebrysterne. 17 pct. af de moderne implantater brister, inden der er gået 10 år, og den typiske holdbarhed er 10-15 år. Derfor skal man som silikonebruger lade sig tjekke mindst hvert andet år. Mellem 5 og 10 pct. oplever en såkaldt kapseldannelse, hvor brysterne bliver stenhårde. Men alligevel er det de færreste, der fortryder, at de har ladet sig operere. »De fleste er tilfredse, men selvfølgelig er der også nogle få, der går fra den ene plastikkirurg til den anden for at ændret indgrebet. Men gennem mine mange år i faget har jeg mødt meget få, som vil have implantaterne ud igen. Mit indtryk er, at de fleste er glade for det, og at der generelt er en stigende interesse for at få silikonebryster«, siger Anett Aasted, formand for de privatpraktiserende plastikkirurger. Ifølge overlæge, dr.med. Steen Matzen, Amtssygehuset i Roskilde, som er formand for Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi, bliver sygehusene ikke løbet over ende af kvinder, der skal have det offentlige til at reparere på skaderne fra silikoneoperationer. »Selvfølgelig ser vi et stigende antal, fordi flere får lavet indgrebet, men det er ikke det, vores tid går med. Jeg vil tro, at folk går tilbage til den kirurg, der har lavet indgrebet, hvis de får problemer«, siger Steen Matzen. kaare.skovmand@pol.dk