Hvis bare få procent af de forsikrede i a-kasserne melder sig ud efter regeringens dagpengeindgreb, så mister staten penge i stedet for at spare. Det viser en beregning fra Akademikernes Centralorganisation. »Og jeg frygter, at en del vil melde sig ud. Folk er i oprør, fordi de føler sig snydt«, siger afdelingschef Niels Lykke Jensen fra AC. Karenstid på fem uger Omkring 600.000 lønmodtagere tjener over 27.700 kr. om måneden. Hvis de bliver ledige, vil de være omfattet af den nye regel om, at løn derover skal afspadseres, inden der udbetales dagpenge. Karenstiden kan dog højst være fem uger. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at omkring 25.000 af de danskere, der hvert år rammes af ledighed, tjener over 27.700 kr. om måneden. Langt de fleste af dem er mænd, og de er typisk akademikere, magistre, ingeniører, ledere og selvstændige. Anklage om løftebrud Ændringen er en del af VK-regeringens finanslovsaftale med Dansk Folkeparti og skal give en besparelse på 85 mio. kr. årligt. Men hvis bare én procent melder sig ud af deres a-kasse, så mister staten 75 mio. kr., har AC regnet ud. »Jeg er helt sikker på, at rigtig mange af vores medlemmer føler sig snydt. De har betalt for at forsikre sig mod ledighed. Nu ændrer regeringen pludselig policen uden at sætte præmien ned«, siger Per Ole Frost, formand for Ingeniørforeningen i Danmark. Per Ole Frost tror også, at mange vil reagere på regeringens udsagn om, at indgrebet skal hindre misbrug. »Hvad er det for en mistænkeliggørelse. Hvis der sker misbrug, så grib ind over for det. Ellers må regeringen sige åbent, at det bare er et spareforslag«, siger han. En række fagforeninger med højtlønnede medlemmer kritiserer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for løftebrud. Fordi han flere gange har lovet, at regeringen ikke vil røre ved dagpengesatserne. Det hjælper ikke på kritikken, at Fogh understreger, at det ikke er satserne, der ændres. Brugtvognshandel »Det er sådan en brugtvognshandlerudlægning. Noget krejleri. For den ledige handler det jo om, hvor meget man får i dagpenge«, siger Niels Lykke Jensen. Flere fagforeninger advarer om, at indgrebet vil undergrave de højtlønnedes solidaritet med a-kassesystemet. Så a-kasserne vil miste netop de mennesker, som betaler meget ind og sjældent bruger systemet. De peger på, at højtlønnedes risiko typisk er ledighed i kortere tid. »Så kan man miste de 'gode kunder'. Dem der hver dag går på arbejde og betaler deres 60 pct. i skat«, siger Niels Lykke Jensen. Han opfordrer regeringen til at forklare, hvordan den opfatter sine løfter til befolkningen. »I mange af de henvendelser, jeg får, reagerer medlemmerne på regeringens snyd. Det skaber mistillid til politikerne, og regeringen risikerer at skabe et forsikrings-Danmark. Så de bør sige klart, efter hvilke spilleregler, de vil reformere velfærdsstaten. Regeringen må tage et ansvar for at genoprette tilliden«, siger Niels Lykke Jensen. De konservative har været skeptiske over for indgrebet. »I et forlig må der gives og tages. Sådan er det, og mere er der ikke at føje til«, siger politisk ordfører Pia Christmas-Møller (K). Arbejdsmarkedsordfører Lars Barfoed (K) understreger, at nogle lønmodtagere allerede skal afspadsere, inden de kan modtage dagpenge. For eksempel, hvis de er ansat med arbejdstid, der ikke umiddelbart kan kontrolleres. »Men vi har ingen problemer med løftebrud. Vi har været klare i mælet om vores ønsker om velfærdsreformer«, siger Barfoed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























