For sen hjælp til folk med hjertestop

Danmark hører til de lande, hvor chancen for at overleve et hjertestop uden for sygehus er lille. Hjælpen kommer for sent, og der er for få danskere, der træder til og forsøger genoplivning, når et menneske i Danmark bliver ramt af et hjertestop. Kun fem procent overlever Det er kun fem procent af de danskere, der får hjertestop uden for sygehuset, der overlever, og dermed ligger Danmark under gennemsnittet for de vestlige lande, fremgår det af den første statusrapport fra Dansk Hjertestopregister. En af de mulige forklaringer, som rapporten giver, er, at det tager for lang tid, før den professionelle hjælp når frem, og ambulancefolk med en defibrillator kan støde patientens hjerte i gang igen. Således var der kun svag hjerterytme (flimmer) i 23 procent af tilfældene, når ambulancen nåede frem til et hjertestop. Det tal er »mindre tilfredsstillende i forhold til steder i verden, hvor man har gjort særlige foranstaltninger for at reagere hurtigt«, hedder det i rapporten. Chancerne er forskellige Chancen for at overleve et hjertestop er meget forskellig fra amt til amt i Danmark. Hvor det i Danmark som helhed er fem procent i gennemsnit, der overlever, er tallet mere end dobbelt så stort i Københavns og Frederiksberg Kommune, som både har lægeambulance og landets hurtigste udrykningstider. Sidste år overlevede 11 procent i hovedstaden, viser årsrapporten fra HS Lægeambulancen. »En forklaring kan være den korte udrykningstid og det, at der er flere mennesker til stede, som kan hjælpe. Men det kan også være en forklaring, at vi har lægeambulancen, der kan give den samme avancerede behandling som på et hospital«, siger overlæge ved Rigshospitalet Freddy Lippert. Han er formand for Dansk Råd for Genoplivning og med i styregruppen bag Hjertestopregistret. »Jeg vil tro, at man kan nå op på tilsvarende tal i andre byområder. I Århus, hvor de også har en lægeambulance, har de tilsvarende tal som her«. Sprængfarligt emne Den store forskel på chancen for at overleve et hjertestop fra det ene amt til det andet er et politisk sprængfarligt emne, og Hjertestopregistret nøjes med at konstatere, at der er store regionale forskelle i tallene. Men hvad tallene viser for det enkelte amt, ønsker styregruppen bag Hjertestopregistret endnu ikke at oplyse. I følge Politikens oplysninger er der nogle amter, hvor chancen for at overleve et hjertestop er helt nede på nul. »Vi er ikke sikre på, at tallene er valide. Derfor må vi arbejde videre med dem«, siger Morten Brinkløv, der er vicedirektør på Amtssygehuset i Glostrup og formand for Hjertestopregistrets styregruppe. To minutters forskelDet betyder også, at det ikke er muligt at sammenligne overlevelsen i Københavns og Frederiksberg Kommune med Københavns Amt, der ikke har nogen lægeambulance, og hvor ambulancerne er cirka to minutter længere om at nå frem. Både regeringen og HS har for flere år siden foreslået, at man oprettede en fælles lægeambulance for hele hovedstadsområdet, men det har Københavns Amt ikke ønsket. Kun få prøver genoplivning Styregruppen peger på, at det kun er i 23 procent af tilfældene, hvor der er personer, der overværer et hjertestop, at de forsøger genoplivning. Det er et lavt tal sammenlignet med Sverige og Norge. »Hvis man kunne få folk til at træde til og hjælpe, ville flere overleve«, siger Morten Brinkløv. Der er cirka 3.500 hjertestop uden for sygehus om året i Danmark. En del af dem, der genoplives, har så store skader, at de dør i løbet af få dage. Efter 14 dage er fem procent i live, og langt de fleste af dem vender tilbage til en normal tilværelse, konkluderer rapporten.