Flygtningenes starthjælp slår ikke til

Lyngby-Taarbæk Kommune gav i sommer afslag på tøj til en flygtningefamilie på starthjælp - den særligt lave kontanthjælp til flygtninge og indvandrere. I slutningen af hver måned mangler den irakiske familie penge til at leve for. Alligevel mente kommunen, at familien kunne have forudset udgiften og sparet op til sommertøj. Men nu har Det Sociale Nævn i Københavns Amt sat kommunen på plads. Må ikke give afslag En kommune må ikke give afslag, udelukkende fordi en udgift kan forudses, konkluderer nævnet og kræver, at kommunen tager sagen op igen for konkret at vurdere parrets økonomiske situation. »Vi håber at få hjælp, selv om det nu er vintertøj, vi har brug for. Hver måned, når der er ti dage tilbage, har vi ikke flere penge. Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op«, siger Shaker Wannas Khodayer, der kom med sin familie for et år siden - inviteret af Danmark gennem FN. 2.000 på starthjælp 2000 er nu på starthjælp, og kommuner landet over oplever flygtninge, der ikke har råd til at gå til tandlæge, sende deres børn i sportsklub eller klæde dem varmt på. Kommunernes Landsforening (KL) har ingen idé om, hvor meget flygtninge klager. Men formanden for KL's social- og arbejdsmarkedsudvalg, borgmester i Horsens Vagn Ry Nielsen (S), siger, at man vil studere afgørelsen fra nævnet i Københavns Amt. »De får så lav en ydelse, at det er svært at klare sig, og jobbene hænger jo ikke på træerne«, siger han. Forskel mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvornår en kommune giver ekstra hjælp. Der findes ingen retningslinjer for, hvordan der skal forvaltes. Hver sag kræver et individuelt skøn. Lyngby-Taarbæk Kommune er en af dem, der ikke rutter med enkeltydelserne. Andre er mindre nøjeregnende. »Det er vi nødt til at være, for ellers kan børnene ikke deltage i lejrskoler eller sportsaktiviteter, og det er nødvendigt for deres integration«, siger Marianne Jensen, socialrådgiver i Odder Kommune, der f. eks. yder enkeltydelser til rygsække, tøj og lejrskole. »Forældrene har ikke råd til det. Vi følger reglerne og laver individuelle trangsberegninger hver gang«, siger hun. Også Horsens, Hillerød og Holstebro hører til de mere gavmilde. »Generelt skal de selv have råd til tøj, og vi opfordrer dem til at gå i genbrugsbutikker, men vi kan godt bevilge enkeltydelser til tøj. Det er ikke til at presse en flyverdragt og regntøj ind i budgettet for en nyankommen«, siger afdelingschef Lone Schmidt fra Hillerød Kommune. Kommunerne kan give enkeltydelser til uforudsete udgifter, eller hvis deres levevilkår vanskeliggøres uden. De kan dække forudsete udgifter, hvis det har helt afgørende betydning for familiens livsførelse. Klagesager på vej Amternes sociale nævn er begyndt at modtage klagesager, men endnu har ingen sager været anket til Den Sociale Ankestyrelse. I Lyngby-Taarbæk vil lederen af arbejdsmarkedsafdelingen, Jens Bredager, ikke kommentere den konkrete sag. »Og man kan heller ikke sige, om man generelt giver tøj. Det er et skøn i hver sag. Det kan godt være, at der er nogen, som ikke kan holde reglerne ud og så laver deres egen lille socialpolitik. Men det er uprofessionelt. Vi retter os efter det, der står i reglerne, og det er et skøn hver gang«, siger han.