Uklarhed om dødshjælp

En åndsfrisk patient har ret til at forlange, at lægen slukker for den respirator, der holder ham i live. Men hvis lægen gør det, og patienten - der ellers kunne have levet længe endnu i sin respirator - dør umiddelbart efter, risikerer lægen at blive tiltalt for aktiv dødshjælp. Det er et sammenstød mellem loven om patienters retsstilling og straffeloven, som Etisk Råd gjorde opmærksom på allerede for et år siden. Alligevel er der ikke sket nogen ændring. »Lovgivningen om dødshjælp er ellers ret klar. Men lige netop på det punkt er der en uklarhed, som trænger til at blive præciseret«, siger Mette Hartlev, lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet og medlem af Etisk Råd. Britisk eksempel Sidste år fik en lam kvinde ved en britisk domstol medhold i, at hun kunne forlange sin respirator slukket. Hun var ikke selv i stand til at gøre det, men hun fik rettens ord for, at sygehuspersonalet skulle følge hendes krav. Hun døde umiddelbart efter. »Hvis en dansk læge gjorde noget tilsvarende, ville han ifølge bemærkningerne til lægeloven komme i strid med straffelovens bestemmelse om drab på begæring«, siger formand for Etisk Råd, overlæge Ole J. Hartling. Loven om patienters retsstilling giver ellers patienter ret til både at sige nej til behandling og til at kræve en allerede igangsat behandling afbrudt. Det er der ikke noget problem med, hvis patienten i øvrigt er døende. Problemet opstår, hvis patienten kan leve i længere tid for eksempel i respirator. Lov-paradoks Af en redegørelse sidste efterår fra Etisk Råd fremgår det, at lægen i den situation kommer i strid med lovgivningen, ligegyldigt hvad hun gør. Hvis hun siger nej til at slukke respiratoren, bryder hun forbuddet mod at udøve tvangsbehandling over for en patient. Hvis hun slukker, bryder hun straffeloven. »Da man ændrede noget af lægeloven ved at indføre loven om patienters retsstilling, undlod man at ændre bemærkningen til den pågældende paragraf i lægeloven. Vi har bedt om at få bemærkningen lavet om, fordi vi mener, at patientens ret til at frasige sig behandling altid må komme i første række«, siger Ole Hartling. Retten til at sige nej til behandling og til at kræve en igangværende behandling standset har ikke noget med aktiv dødshjælp at gøre, understreger Ole Hartling. Men begreberne er forvirrende. Selv i Nudansk Ordbog forklares 'aktiv dødshjælp' med det eksempel, at der slukkes for en respirator. Etisk Råd har netop i en ny redegørelse taget afstand fra lovliggørelse af egentlig aktiv dødshjælp - det vil sige drab på begæring.