Elever igen til eksamen i geografi

Knap var den nye folkeskolelov trådt i kraft 1. august, før en geografitest i Politiken sendte chokbølger gennem systemet over elevernes ringe geografikundskaber. Hvis ikke før, så kom Nakskov nu på det mentale landkort. Næsten halvdelen af de adspurgte unge anede ikke, hvor byen lå. Kort tid efter viste en ny OECD-undersøgelse alarmerende fravær blandt skoleeleverne - også efter at den blev korrigeret for fejl. Geografi skal styrkes Det bliver der rettet op på nu. Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er netop blevet enige om at ændre folkeskoleloven, som de selv står bag. »Det handler om, at vi får styrket geografi ved at gøre det til et prøvefag i 9. klasse, og at vi får lavet nye regler, så skolerne ved, hvad de skal gøre, når en elev søger om at blive fri for kristendom, og det sidste er nye retningslinjer for registrering af fravær, og hvordan man følger op på bekymrende fravær«, forklarer undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Ændringerne bliver dog modtaget med forbehold i skoleverdenen. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen mener, at man skulle have ventet. »Vi har lige fået en ny lov, der trådte i kraft for få måneder siden, og så ændrer man den allerede, fordi gymnasieeleverne ikke ved, hvor Nakskov ligger. Det er noget rod«, siger Anders Bondo Christensen. Fare for kunstig eksamen Han henviser til, at selv om eleverne nu skal have geografi i tre år i 7. - 9. klasse med en afsluttende prøve, så får faget ikke tilført flere timer. Samtidig skal eleverne aflægge en skriftlig prøve i faget, mens den mundtlige eksamination bliver slået sammen med fagene biologi, fysik og kemi. »Vi skal undervise i tre fag, men lave eksamen, som om det var ét fag. Det risikerer at blive særdeles kunstigt. Hvis man vil give geografi et løft, burde man have fundet de timer, der skal til, men det vil man ikke bruge penge på«, siger Anders Bondo Christensen. Skoleeleverne er tilfredse med, at geografi bliver et prøvefag, men havde hellere set, at alle fag i folkeskolen var blevet prøvefag. »Vi mener, det er meget populistisk, at man ændrer det her, fordi der har været nogle undersøgelser i pressen. Man skal passe meget på med ikke at tænke i helheder«, siger talsmand for Foreningen Danske Skoleelever, Henrik Thing Mortensen. Politikere er trætte af kritik Regeringen og de to forligspartier er til gengæld træt af at blive kritiseret for at handle. »Folkeskolen er så vigtig, at der altid vil være nogle ting, der kan justeres på«, siger Ulla Tørnæs og henviser til, at hun gerne havde set geografi som et prøvefag allerede under forhandlingerne om skoleloven sidste år. Socialdemokraterne afviser også, at det nye forlig lefler for vælgerne. »Vi havde et problem med geografi, som alle var enige om var blevet et stedbarn i skolen. Der er et vigtigt fag som brobygger mellem naturvidenskabelige fag. Og en rapport fra Evalueringsinstituttet viser jo, at de fag, som ikke er prøvefag, bliver nedprioriteret af skolen, eleverne og forældrene«, siger uddannelsesordfører Carsten Hansen (S). Han peger også på, at forældresamtaler om kristendomskundskab har haft en god effekt på skoler i Århus, hvor flere tosprogede har valgt faget, efter det er gået op for forældrene, at faget omhandler alle verdensreligionerne. »Det viser, at man med få midler kan gøre noget godt for integrationen«, påpeger han. Partierne bag forliget understreger alle, at de nye fraværsregler skal bruges til hurtigt at hjælpe børn med problemer og sikre, at de får den undervisning, de har krav på - også ved længere sygdom. Og Ulla Tørnæs understreger, at der ikke bliver faste procentgrænser som i gymnasierne.