Kvinder mangler i medierne

»Mormor, hvorfor er der så få kvinder, der har fødselsdag?«, spurgte professor Birgitte Tuftes barnebarn for nylig. Den lille sad såmænd med Politikens navneside foran sig. Og jo, tæller man avisernes fødselsdagsomtaler op, er der bemærkelsesværdigt flere mænd end kvinder, der fylder rundt. I går var der for eksempel 14 mænd og 4 kvinder, der var fundet værdige til en fødselsdagsomtale her i avisen. »Det samme spurgte min søn mig om for 20 år siden«, siger Birgitte Tufte, professor ved Handelshøjskolen i København og gennem 30 år opmærksom observant af kvindebilledet i medierne. »Det er blevet lidt bedre, men ikke meget«. Kvinder halter efter Birgitte Tufte, som mandag gav en situationsrapport om kvindebilledet i medierne på en konference arrangeret af Kvinderådet og Dansk Journalistforbund, har også talt kvinder og mænd i tv's nyhedsudsendelser. I to tilfældigt valgte nyhedsudsendelser fra TV-avisen og TV2's Nyhederne blev der præsenteret 38 mandlige eksperter og 5 kvindelige. Kvinder optræder i øvrigt mest i nyhedsindslag som 'almindelige mennesker' eller i forbindelse med kultur eller underholdning. »Faktisk er medierne markant bagefter den udvikling, vi ser i samfundet, når det gælder ligestilling«, siger Birgitte Tufte. »Vi er stadig langt fra kønsmæssig ligestilling i det danske samfund, men der sker trods alt noget - uden at det for alvor slår igennem i medierne«. Forbilleder søges Hun efterlyser synlige, succesrige kvindelige forbilleder og flere kvindelige eksperter både i de trykte og i de elektroniske medier. Begge steder er man tilbøjelige til rutineprægede vinkler, der også betyder, at mænd og kvinder ofte fremstilles i stereotype roller. »Medierne bør udvise større kreativitet og bevidst gå efter flere kvindelige kilder. Journalisternes eget køn spiller også en rolle for det nyhedsbillede, vi får præsenteret. Et eksempel er den norske Åsne Seierstad, der valgte at fokusere på Irakkrigens civile ofre«, siger Birgitte Tufte. På ét område er kvinderne begyndt at brede sig i mediebilledet, ikke mindst i reklamens massekultur, der mere og mere overtager pornografiens billedsprog. Villige babes signalerer utvetydigt seksuel beredvillighed, og billeder af den art, som tidligere hørte hjemme i mændenes omklædningsrum, er blevet legitime i det offentlige rum, fortalte kønsforsker Anette Dina Sørensen. »I første omgang handler det om at dokumentere mediernes fordrejede kvindebillede. Næste punkt bliver, hvad vi så kan gøre ved det«, sagde næstforkvinde i Kvinderådet Randi Iversen på konferencen.