Tarmrensere er dyrere at undervise end læger

Der kan snildt presses over 100 studerende ind til en juraforelæsning, mens det er vanskeligt at være 100 jordemoderelever omkring en fødende kvinde. Det er en af forklaringerne på, at det koster næsten fire gange så meget at undervise jordemødre som studerende på jura på universiteterne. Faktisk er der kun tre universitetsuddannelser, som kan mænge sig på top 100 over uddannelsestakster blandt en række erhvervsuddannelser. Skæv fordeling Formand for universiteternes rektorkollegium Linda Nielsen mener, at udgifterne til undervisning er helt skævt fordelt. »Klinikassistenter får mere end dem, der skal uddannes til læger. De får rent faktisk bedre vilkår, og så må vi spørge: Er det sådan, vi gerne vil prioritere? Ikke fordi vi ikke ønsker alle gode vilkår, men fordi det simpelt hen ikke hænger sammen, at vi udsulter de uddannelser, hvor vi kræver så uendelig meget af de studerende«, siger Linda Nielsen, der er rektor på Københavns Universitet. Listen er udarbejdet af Rektorkollegiet på baggrund af det beløb, hver enkelt studerende udløser ifølge finansloven 2004. Tallene er uden tilskud til praktik og bygninger, så de er sammenlignelige. Langt under Harvard Rektorkollegiet undrer sig over, at det koster mindre at undervise ingeniører og læger end smede og murere. »Hvis man gerne vil satse på videnssamfundet og bygge firesporede motorveje mellem erhvervsliv og universiteter, er det vigtigt, at vi har noget at gøre godt med«, siger Linda Nielsen. Rektorkollegiet henviser til, at det amerikanske universitet Harvard for eksempel bruger fem gange så meget på undervisning i samfundsvidenskab, som danske universiteter får. De økonomiske vismænd understøtter i en nye analyse, at det generelt betaler sig for samfundet, at flest muligt får en uddannelse og helst en videregående samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse. Samfundets 'udbytte' af en jurist eller økonom er over et livsforløb således 18,8 millioner kroner. »Uddannelser afgør, hvilke typer virksomheder og erhvervsliv vi har i Danmark. For eksempel er vores succesrige medicinalvirksomheder afhængige af et højt uddannelsesniveau«, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Han tilføjer, at uddannelse breder sig som ringe i vandet, fordi højtuddannede på de enkelte arbejdspladser trækker en masse følgearbejdspladser med sig. Mange humanister om buddet Billedet gælder dog ikke for humanisterne. Faktisk er der ikke meget vundet for hverken den enkelte eller samfundet ved at uddanne en humanist sammenlignet med for eksempel en smed. Humanisternes dårlige stilling skyldes ifølge direktør Nils Groes fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), at der er mange om buddet. »Der er ikke mange unge historikere eller filosoffer, der ender som departementschefer«, siger Nils Groes.