Sidste chance for hvid jul

Hvid jul? Næppe. Sandsynligheden for, at sneflokke kommer vrimlende og skaber en hvid jul er faldet gennem de seneste 20-30 år. Professor Trevor Davies fra det britiske University of East Anglia mener, at der har været påfaldende få år med hvid jul i Storbritannien sammenlignet med tiden før 1975. Og hvid jul var langt mere almindelig i det 18. og 19. århundrede, tilføjer professoren, der ser en klar forbindelse mellem 'grå' jul, et generelt varmere klima og et ti procent lavere snedække på den nordlige halvkugle. Meteorolog bekræfter tendens Forskningsleder Eigil Kaas fra Danmarks Meteorologiske Institut bekræfter, at sandsynligheden for en hvid jul er mindsket, men han mener, at det er for tidligt at give drivhuseffekten skylden. »Vi har fået flere vestlige vinde de seneste årtier, men det kan skyldes naturlig variation i klimaet«, siger han. At børn og voksne fremover sjældent kommer til at opleve en hvid jul har først og fremmest psykologisk betydning. Derimod har det kontant indflydelse på økonomi og turisme, at snegrænsen i Alperne rykker højere op i bjergene på grund af klimaforandringer. Højtryk over Alperne »Samtidig med mere vestenvind er der en øget tendens til højtryk over Alperne. Det giver mere sol og mindre sne, så der bliver tæret på sneressourcerne. En forøget drivhuseffekt med et varmere klima arbejder også i retning af mindre sne i Alperne«, siger Eigil Kaas. En analyse fremlagt på en konference i Torino (vært for vinter-OL i 2006) om sport og miljø forsøger at sætte tal på tabet i Schweiz. I dag betragtes 85 procent af 230 skiområder i Schweiz som snesikre, men hvis det fremover bliver nødvendigt at komme minimum 1.500 meter op i bjergene, er der ifølge forskere fra Zürich Universitet kun snegaranti på 63 procent af lokaliteterne. Hvis der i løbet af de næste 30-50 år smelter så meget is og sne, at man skal op i 1.800 meters højde, hvilket forskerne anser for en realistisk mulighed, er under halvdelen de kendte skisportssteder i Schweiz til at stole på. Mange idrætsfolk vil søge andre snebeklædte græsgange eller lægge skiene på hylden, vurderer forskerne, der opgør det mulige årlige tab for Schweiz til 10-15 milliarder kroner omkring 2050. Og så er Schweiz endda forholdsvis heldigt stillet. De værste lokale konsekvenser rammer Alpernes forbjerge og i mindre bjerge - i Tyskland, Italien og Østrig. For eksempel ligger det kendte østrigske vintersportssted Kitzbühl i 760 meters højde. I Italien ligger halvdelen af de byer, der lever af vintersport, i op til 1.300 meter. Uro om Rusland Foreløbig er Jorden ifølge FN's klimapanel blevet 0,7 grader varmere på 100 år. De seneste 20 år er opvarmningen accelereret, og FN's klimapanel er ikke i tvivl om hovedårsagen: Mennesket har øget drivhuseffekten ved at pumpe milliarder af ton kulstoffra olie og kul ud i atmosfæren. Drivhusgasser som CO2 og metan holder på stadig mere af solens varme som glas i et drivhus. FN's klimapanel skønner, at det bliver 1,4 til 5,8 grader varmere frem til år 2100. Kyoto i venteposition FN har forsøgt at begrænse udslip af CO2 og andre drivhusgasser siden 1992, da verdens regeringer underskrev en klimakonvention. I 1997 lovede de rigeste lande at skære 5,2 procent af deres udslip frem til 2012, men klimaprotokollen fra den gamle japanske kejserby Kyoto er endnu ikke trådt i kraft, selv om 120 lande har godkendt aftalen. Der mangler stadig accept enten fra USA, hvis præsident George W. Bush har sagt nej, eller Rusland. Her fastslog flere officielle talsmænd - efter kraftig mediepanik - at Rusland ikke har besluttet at afvise Kyotoaftalen.