500 kr. for naturklager

Trods hård kritik fra blandt andre Forbrugerrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN) tyder alt på, at danskerne fra foråret 2004 skal betale 500 kroner for at klage i natursager. Skal bringe behandlingstiden ned Høringsfristen er netop udløbet, og miljøminister Hans Christian Schmidt (V) er stadig overbevist om, at gebyret er nødvendigt for at nedbringe sagsbehandlingstiden ved Naturklagenævnet. Og ifølge Politikens oplysninger har han flertal med Dansk Folkeparti. DN har ellers sendt et høringssvar, hvor de har kaldt ideen »uigennemtænkt og farlig«. »Det er udemokratisk og i strid med ånden i Århuskonventionen, som Danmark har arbejdet for og tiltrådt. Ifølge den er det en naturlig rettighed, at man kan klage over miljøafgørelser, og et gebyr på 500 kroner kan være grund til, at folk opgiver at klage«, uddyber Poul Henrik Harritz, præsident for DN. Kan få grotesk konsekvens Han peger også på, at gebyret kan få »den groteske konsekvens«, at en svineproducent gratis kan få lov til at udvide, mens naboen, der måtte føle sig stærkt generet, skal betale for at få sagen prøvet ved Naturklagenævnet. Ifølge miljøministeren er Århus-konventionen overholdt, fordi gebyret på 500 kroner er »overkommeligt« og i øvrigt betales tilbage, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Hvad angår eksemplet med svineproducenten mener Hans Christian Schmidt (V), at DN sammenligner æbler og pærer: »Hvis en svineproducent vil klage over en afgørelse til en klageinstans, skal han jo også betale. Men det kan vel ikke være meningen, at man skal betale for at få sager behandlet helt almindeligt ved myndighederne«, siger ministeren. Men det mener DN godt, at det kan: »I princippet ville det være mere naturligt, at den, der vil belaste naturen - ved for eksempel at udvide svineproduktion eller lægge en bygning i det åbne land - skulle betale gebyret, fordi det er ham, der belaster det offentlige med udgifter«, siger Poul Henrik Harritz. Han er enig med ministeren i, at sagsbehandlingstiden i Naturklagenævnet - der kan være på op til et halvt år - bør bringes ned. »Men så kunne man ansætte et par af de mange, man har fyret på miljøområdet de seneste år«, foreslår Harritz. Miljøministeren påpeger, at VK-regeringen faktisk øgede den årlige bevilling fra cirka 23 til 29 millioner kroner fra 2001 til 2002. I 2004 er den på godt 28 millioner, og der er ikke foreløbig råd til mere, mener Hans Christian Schmidt. Vil give færre klager Han erkender, at gebyret kun vil nedbringe antallet af klager til nævnet med 10-15 procent, men regner så til gengæld med, at det vil være de grundløse klager, der falder fra. »Jeg har intet som helst ønske om, at det skal være de seriøse naturklager, der falder væk«, siger Schmidt. Men den tror oppositionen ikke på: »Vi frygter, at gebyret er et led i miljøministerens kamp mod den danske natur og vil helt sikkert stemme imod«, siger miljøordfører Pernille Blach Hansen fra Socialdemokraterne. Partiet sendte, da det var i regering i efteråret 2001, selv et lignende forslag i høring. »Men vi besluttede efter høringen, at det ville vi ikke lægge frem i Folketinget«, forklarer Pernille Blach Hansen. Hun afviser, at folketingsvalget havde noget at gøre med, at forslaget ikke blev lagt frem. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti.