Få døve børn afslutter skolen

Næsten seks ud af syv døve børn kommer ud af folkeskolen uden en fuld afgangseksamen. Nogle af børnene har 9. eller 10. klasses eksamen i enkelte fag, typisk matematik og fysik, men andre har valgt slet ikke at gå op. Det viser en opgørelse fra døveskolen i Nyborg. Omkring 90 procent af børnene fra landets døveskoler kommer igennem her, inden de skal sluses videre ud på lærepladser, hf, gymnasieuddannelser eller arbejdsmarkedet. »Det er ikke, fordi de er døve« Skolens uddannelseskonsulent, Jens Henriksson, har derfor fingeren på pulsen, hvad angår de døve børns uddannelsesniveau, og det er ham, der har udarbejdet opgørelsen over, hvor mange tegnsprogsafhængige børn, der opnår 9. eller 10. klasses eksamen. »Vi har en meget høj andel, der ikke afslutter skolen med fuld afgangseksamen. Det er ikke, fordi de er døve. Vi har døve børn af døve forældre, der klarer sig glimrende. Men for eksempel undervises de af lærere, der ikke er lige så gode til tegnsprog som eleverne selv. Hvis de havde lærere med et års tegnsprogsuddannelse svarende til niveauet for tegnsprogstolke, så tror jeg, at verden så anderledes ud«, siger Jens Henriksson. Set bort fra autistiske og retarderede børn I sin undersøgelse har han gjort op, hvor mange elever der forlod Nyborgskolen med en eksamen eller dele af en eksamen. Han har set bort fra de børn, som ud over deres høreproblem er for eksempel autistiske eller retarderede, så de ikke kan følge en normal skolegang. Blandt de resterende døve og normalt begavede børn kan Jens Henriksson konstatere, at kun lidt over en syvendedel har taget afgangseksamen i alle fag. Omkring halvdelen forlader skolen med mindst tre fag bestået, og det er nok til, at de kan komme ind på hf. Halvdelen af eleverne får kun folkeskoleeksamen Det er da også en femtedel af alle børn fra skolerne, der efterfølgende tager en hf eller studentereksamen, understreger uddannelseskonsulenten. En tredjedel får en erhvervsuddannelse. Men fem år efter, at en årgang har forladt ham, kan Jens Henriksson se, at halvdelen af hans elever står uden nogen anden uddannelsesmæssig baggrund end folkeskolen. Det kniber med dansk og fremmedsprog Især kniber det med dansk og fremmedsprog, og en af flere forklaringer er, at lærerne ikke er lige så gode som børnene til at tale tegnsprog, mener Danske Døves Landsforbund (DDL). »At lære dansk for et døvt barn svarer til, at vi hørende skulle lære russisk med dobbelte høreværn på - af en lærer, der ikke underviser på vores eget sprog«, siger skolekonsulent Dorthe Møller, DDL. Kritik af læreres betingelser DDL kritiserer ikke lærerne, men deres betingelser. Som det er nu, kan en seminarielærer gå direkte ud i en døveskole og begynde at undervise. Typisk vil læreren dog have fået et kursus på et par uger, inden han eller hun møder eleverne, men resten af de sædvanlige 17 ugers kursus i tegnsprog tages over de første to-tre år i døvelærerens karriere. Det er både utilstrækkeligt og uacceptabelt, mener DDL, der efterlyser en egentlig uddannelse af døvelærere. Også Anne Esbensen, Center for Ligebehandling af Handicappede mener, at det er et velkendt problem, at lærere ikke bliver klædt tilstrækkeligt på til at undervise døve.