Kritik: Christiania-notat er bestilt arbejde

Kammeradvokatens notat om Christianias retsstilling, som fastslår, at christianitterne ikke er omfattet af beskyttelsen i lejeloven, er et partsindlæg fra regeringen, der i sidste ende spiller bolden over til domstolene. Det siger to fremtrædende juridiske eksperter, der ud fra vidt forskellige betragtninger vurderer, at Kammeradvokaten er gået galt i byen med sine konklusioner på flere afgørende punkter. Et partsindlæg Eva Smith, der er professor og dr.jur ved Københavns Universitet, mener, notatet er bestilt hos Kammeradvokaten for at få nogle argumenter på bordet, der kan bruges i en retssag mod Christiania. I Kammeradvokatens 23 sider lange notat vurderer han på den ene side, at "christianitternes brugsret ikke er reguleret af de almindelige lejelove", men at Christianias eksistens gennem 32 år på den anden side "skaber behov for en vis beskyttelse mod væsentlige indgreb i den bestående brug". »Jeg opfatter det som et partsindlæg. Det er i hvert fald ikke nogen objektiv redegørelse, og det er tydeligt, at han alligevel er usikker på, om de i virkeligheden er beskyttet af lejeloven«, siger Eva Smith. »Jeg mener, at christianitterne har en god sag, fordi Forsvarsministeriet gennem 32 år har ladet dem bo der, uden at nogen har gjort alvorlige forsøg på at fortælle dem, at det må de ikke. Tværtimod er aftalerne blevet fornyet flere gange«, siger Eva Smith. Hun peger på, at der i Danmark er en stærk tradition for at beskytte folks private boliger, og at lejeloven stiller lejere meget stærkt over for ejerne. Og selv om der aldrig er indgået en egentlig lejekontrakt mellem Christiania og Forsvarsministeriet, så vurderer Eva Smith, at christianitterne må betegnes som en slags lejere. Halfdan Krag Jespersen, der er professor i lejeret og advokat i København, giver Eva Smith og Christianias advokater ret i, at der er tale om et partsindlæg fra Kammeradvokaten, som er betalt af staten og derfor ikke er et juridisk skudsikkert papir. Han mener, at Kammeradvokaten går alt for vidt i sine betragtninger, når han skriver, at nogle beboere kan have opnået individuelle rettigheder, som betyder, at selv om de ikke er omfattet af lejelovens beskyttelsesregler, så kan de alligevel have opnået en tilsvarende beskyttelse som lejere har. »Det er noget vrøvl. Hvis de ikke er omfattet af lejeloven, så har de reelt ingen beskyttelse overhovedet. Guderne må vide, hvorfor Kammeradvokaten er nået frem til den konklusion«, siger Halfdan Krag Jespersen.