1.959 mennesker i bælte

»Kroppen går i stå. Man vender om på nat og dag. Man sover elendigt, har ikke noget privatliv, ingen social kontakt. Man mister evnen til at tale med andre, og man oparbejder en enorm vrede og aggression mod den overlæge, der har anbragt én i den situation«. Sådan beskriver en 35-årig mand fra Århus oplevelsen af at blive spændt fast til en seng på en psykiatrisk afdeling. Med et bælte om livet og ofte også en eller flere remme om hænder og fødder. Endt i bælte Han har oplevet situationen flere gange, når han har været indlagt på en lukket afdeling. Når han har det godt, er han en munter og fredelig mand, der arbejder og hygger sig med sine venner. Når han bliver syg, tager han frivilligt ud på den psykiatriske afdeling. Men her er det ofte gået galt med kontroverser og ballade, og så er han endt i bælte. Én gang var han spændt fast i syv uger med kun ganske få og korte afbrydelser. »Det er så ydmygende. Man ligger bare i sengen som en grøntsag. Man kan ikke gøre noget. Folk kigger bare på én. Man er nødt til at ligge på ryggen hele tiden. Når man skal spise, er det fortsat på ryggen. Hvis man skal tisse, skal det ske i en kolbe. Man ligger bare i et rum og kigger op i loftet. Det bedste, man kan gøre, er at sove, men det er meget ubehageligt at sove på den måde. Jeg har oplevet at få liggesår på benene, og når folk kommer op efter at have ligget sådan i en uge, falder de omkuld. Kroppen går i forfald«. Fastspændt i 225 dage Sidste år var der 1.959 psykisk syge mennesker i Danmark, som oplevede at blive bæltefikseret i kortere eller længere tid. For de fleste varede det mindre end et døgn. For 223 patienter blev der tale om samlet mere end en uge i bælte i løbet af året. Fem patienter lå fastspændt i mere end 16 uger. Og en enkelt af dem lå samlet spændt fast i 225 dage, fremgår det af tal fra Sundhedsstyrelsens tvangsdatabase. En patient må efter loven kun fikseres med bælte eller remme, hvis personen er til fare for sig selv eller andre eller udøver betydeligt hærværk. Patienten kan klage over magtanvendelsen. Sidste år fik hver tredje patient i Københavns Kommune, der klagede over en tvangsfiksering, medhold af det lokale patientklagenævn. Bruges helt forkert »Ofte bruges bæltefikseringerne helt forkert«, siger Lise Jul Pedersen, der er med i formandskabet i Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere, Lap. »Tit bliver det en magtkamp med personalet, og så bliver det brugt som en måde at disciplinere folk på. Nogle gange sker det også, fordi personalet ikke ved, hvad de skal stille op. Men ofte er det sådan, at jo mere man lægger folk i bælte, jo mere ophidsede bliver de. Jo dårligere får de det«. Må finde på noget bedre Lise Jul Pedersen mener, at det er »helt forfærdeligt«, at patienter har ligget fastspændt i mere end 200 døgn sidste år. »De må finde på noget bedre«, siger hun. Det kan man da også i mange andre lande, mener Europarådets komité til forebyggelse af tortur. Den var sidste år på besøg i Danmark anført af den islandske psykiater Pétur Hauksson. Efter besøget rettede komitéen en skarp kritik af de langvarige bæltefikseringer, som så ud til at være blevet en hel normal del af behandlingen på de psykiatriske afdelinger. Uhyggelige tal Komiteen betegnede bæltefiksering gennem dage og uger som tortur. De nye tal er »uhyggelige«, mener Pétur Hauksson, der aldrig har hørt om, at en person har været bæltefikseret i 225 dage i løbet af et år. »Det er helt utrolige tal. Det har ikke nogen mening«, siger Pétur Hauksson. »Jeg kan kun gentage, at den langvarige brug af bæltefiksering intet behandlingsmæssigt formål har efter vores mening. En bæltefiksering bør vare kortest mulig tid, og den må kun anvendes i nødstilfælde«.