Regeringens forslag til en arbejdsmiljøreform vil ikke forbedre arbejdsmiljøet. Tværtimod vil mange virksomheder få lettere ved at slippe af sted med en slap arbejdsmiljøindsats. Sådan lyder dommen fra fire fremtrædende arbejdsmiljøforskere i en ny rapport, som de har lavet for LO. Selv 'gode' virksomheder har brug for eftersyn Forskerne mener, det er en fejl, når regeringen vil sløjfe virksomhedernes pligt til at være tilmeldt bedriftssundhedstjenesten (BST), som i dag rådgiver virksomheder i de mest belastede brancher. Regeringen vil gå efter de virksomheder, der kort sagt er ligeglade med arbejdsmiljøet. Men det er ikke godt nok, for selv de gode virksomheder har brug for hjælp til at få løst problemer med arbejdsmiljøet, der ofte hænger sammen med produktionsmetoder i de enkelte brancher, fastslår forskerne. S-ordfører forudsagde rapport-konklusion Forskernes konklusioner ligger ikke langt fra, hvad Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører udtalte i sommer, da regeringen fremlagde forslaget. Bjarne Laustsen (S) sagde, at regeringen »sætter ræven til at vogte høns«, når den fjerner den tvungne BST-pligt. »Der findes ingen saglige grunde for at fjerne BST-pligten. Både lønmodtagere og ansatte er glade for BST, og jeg køber ikke argumentet med, at virksomhederne alligevel ikke bruger BST s rådgivere. Jeg frygter et skrækscenarie, hvor virksomhederne fremover kan gå ud og hente rådgivning hos konsulenter fra deres egen arbejdsgiverorganisation«, sagde Bjarne Laustsen. Forskere: En svækkelse Den aktuelle undersøgelse konkluderer, at når BST-pligten ophæves, vil der ske en svækkelse af den langsigtede arbejdsmiljøindsats. Nogle virksomheder vil helt ophøre med at anvende rådgivning, mens andre kun vil købe sig til konsulenthjælp, der fokuserer på at få løst nogle helt akutte problemer, men som ikke bidrager til at løse vanskelige eller mere langsigtede problemer som for eksempel ensidigt gentaget arbejde (EGA) på et slagteri eller stress hos buschauffører. Brug af konsulenter vil give konflikter De advarer også om, at brugen af private konsulenter i stedet for bedriftssundhedstjenesten vil føre til konflikter på mange arbejdspladser, fordi medarbejderne meget naturligt vil være i tvivl om, hvorvidt der er tale om en upartisk vurdering, når arbejdsgiveren selv vælger og betaler konsulentfirmaet. »Selv en forudgående beslutning i sikkerhedsudvalget løser ikke problemet, fordi konsulentfirmaet altid vil være mest tilbøjelig til at lytte til den egentlige kunde, som betaler for ydelsen, og det er virksomhedens ledelse«, konkluderer de fire forskere. 'Halvanden time er for kort tid' Forskerne er også kritiske over for planen om at basere arbejdsmiljøindsatsen på halvanden times screening af virksomhedernes arbejdsmiljø. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger op til, at screeningen skal bruges til at sortere mellem 'de slemme' og 'de pæne' virksomheder, så Arbejdstilsynet kan målrette indsatsen mod de arbejdsgivere, der ikke har orden i sagerne. Men halvanden time er al for kort tid til at danne sig et sikkert indtryk af arbejdsmiljøet på en virksomhed. Det gælder ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø, mener forskerne. De finder det også betænkeligt, at der i gennemsnit vil gå op til 11 år mellem screeningerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























