Knallerten rykker kun på landet

45 km/t. på to hjul iført jakkesæt og åben hjelm. Sådan foretrækker mange sydeuropæere at komme frem, når de dagligt skal forcere den tætte trafik i storbyen. I Danmark ser billedet noget anderledes ud. Her er scooteren eller knallert 45, som den hedder på disse breddegrader, mildest talt ikke særlig populær i de største byer. Thyborøn er en knallertkommune København og Frederiksberg ligger sammen med de nordsjællandske kommuner i bund, når man ser på knallertbestanden i forhold til indbyggertallet. I denne del af landet var der kun mellem tre og fem knallerter per 1.000 indbyggere i 2002. Til gengæld har tohjuleren med en topfart på 45 km/t. - deraf navnet - langt flere tilhængere i Vestjylland, Nordjylland, Sønderjylland og på de mindre danske øer. Således er Thyborøn-Harboøre i Vestjylland den mest knallertpopulære kommune i landet med flere end 48 knallerter per 1.000 indbyggere. Borgmester: De fylder meget i landskabet Borgmester Erik Flyvholm er overrasket over førstepladsen, men efter et øjebliks betænkningstid indrømmer han, at knallerterne »fylder meget i landskabet«. »Mange kører på knallert, når de skal ned på havnen eller på jagt. Desuden bruges knallerten til og fra arbejde inden for kommunegrænsen. Havnen og Cheminova er jo store arbejdspladser«, siger Erik Flyvholm, der ikke selv har haft en knallert, siden han var 15 år. I dag skal man være 18 år og have kørekort for at få lov til at køre knallert 45, men det afholder åbenbart ikke den unge generation i Thyborøn-Harboøre fra at være vilde med knallerterne. »Her i kommunen er der simpelthen tradition for, at unge mennesker vil have en knallert. Og det gælder især drengene«, siger borgmesteren. Scootere med benskjold Hos Danmarks næststørste importør af scootere, TMP, der ligger i Nykøbing Mors, kan man godt mærke, at der i forhold til indbyggertallene er størst rift om knallert 45 i yderområderne af Danmark. »Det er meget logisk. En scooter er et alternativ til kollektiv trafik. Der er flest knallerter de steder, hvor der er dårligst offentlige transportmuligheder«, siger salgschef Niels Rahbek. Han betegner scooteren som et ideelt transportmiddel, når det drejer sig om afstande på 10-15 km, fordi det er for langt at cykle, og tidstabet i forhold til en bil ikke er ret stort. »Desuden er alle scootere lavet med benskjold, så de beskytter mod vintervejret. Derfor er det meget få dage om året, du ikke kan køre på din scooter«, siger Niels Rahbek. Den er billig Udsvingene i den danske knallerttæthed hænger ifølge salgschefen også sammen med landsdelenes forskellige indkomstniveauer. En knallert 45 er meget billig sammenlignet med en bil. Den koster typisk mellem 12.000 og 20.000 kroner, og så kan flere af de nye modeller køre omkring 50 km på en liter benzin. »Folk spørger sig selv om, de har råd til bil nummer to eller en knallert. Og i de egne af landet, hvor indkomsten er lavest, vælger man en knallert«, siger Niels Rahbek. Ingen p-bøder Nogenlunde samme forklaring får man hos Scooter City på Nørrebro i København, der er Skandinaviens største forhandler af scootere. Her peger man også på den kollektive trafik og indkomsten som de primære årsager til de markante landsudsving. Men derudover har scooteren en helt anden fordel, som ofte kommer bag på de nye ejere. »Mange scooterejere i København bliver på det nærmeste chokerede over, at de ikke kan få en parkeringsbøde«, siger værkfører Jens Kofoed.