Nu bliver vi ikke højere

Din far kan formentlig kigge din farfar over hovedet. Selv om din farfar garanteret er en højere mand, end din oldefar nogensinde har været. Men du - du kommer formentlig ikke til vokse dig højere end dine forældre. I hvert fald ikke, hvis man skal tro statistikken. Vokseværk er stoppet Mens danskerne siden midten af 1800-tallet er blevet ved med at vokse sig større end tidligere generationer, er vi siden 1980'erne holdt op med at vokse i højden. Statistisk materiale, som går mange år tilbage, er svært at finde på børns højde og drøjde, men når det gælder voksne mennesker, ved vi meget mere. For eksempel kan Danmarks Statistik fortælle, at en dansk mand i løbet af de seneste 100 år i gennemsnit er blevet 12,2 cm højere. Det er hvad målestokken viser, når en helt almindelig ung mand bliver undersøgt af lægen, inden han skal ind i militæret. I slutningen af 1800-tallet var den såkaldte sessionshøjde i gennemsnit 168,4 cm, mens den i dag er 180,6 cm. Men siden 1980 har lægerne og statistikerne lagt mærke til, at vi er holdt op med at skyde voldsomt i vejret. Skoleundersøgelser viser dog, at børn stikker hovedet en anelse højere op, end deres forældre gjorde i deres alder. I visse aldersgrupper er drenge og piger ifølge statistikken op mod fem-seks centimeter højere, end de var for 30 år siden. »Det skyldes blandt andet, at de kommer tidligere i puberteten end deres forældre. Det gælder især overvægtige børn, som der bliver flere af. Generelt har gennemsnittet for, hvornår børn kommer i puberteten, dog ligget fast ved 13 år de seneste 15-20 år. Så også her holder udviklingen en pause«, siger Anne Nielsen. Hun er læge på Statens Institut for Folkesundhed og har forstand på danskernes højde og vægt. Så hvis børn i dag er større, end deres forældre var i deres alder, er det formentlig kun for en periode. Men hvorfor er det egentlig, at danskerne blev ved med at blive højere og højere igennem et helt århundrede? Og hvorfor er vi holdt op med at vokse igen? Jesper Boldsen, lektor på Syddansk Universitet, har undersøgt udviklingen i danskernes højde. Når man spørger ham, hvorfor vi blev ved med at blive højere indtil omkring 1980, svarer han: »Helt ærligt, så ved vi det ikke. Alle teorier om, hvorfor vi voksede, kan alligevel tilbagevises på den ene eller den anden måde«. Kort barndom - høje børn Jesper Boldsen køber ikke teorien om, at vi har fået bedre levevilkår og ernæring, for dengang - omkring 1870 - da danskerne for alvor begyndte at skyde i vejret, led mange af engelsk syge. Det er en sygdom, man får, hvis der er for lidt kalk i den mad, man spiser. Han tør dog alligevel godt gætte på, hvorfor danskerne begyndte at vokse for 130 år siden. Dengang boede de fleste på landet og arbejdede med at dyrke jorden, passe dyr og lave deres egne madvarer. Men en række nye opfindelser af motorer og maskiner gjorde, at der rundt omkring kunne bygges fabrikker. Her kunne man fremstille ting meget mere effektivt og hurtigt end ude på gårdene. Mange flyttede derfor til byerne og fik job på de nye fabrikker. »I byen skulle menneskene konkurrere mere med hinanden, og det betød blandt andet, at børnene hurtigere blev voksne. Derfor kom de tidligere i puberteten og blev højere som voksne«, siger Jesper Boldsen. Når vi nu er holdt op med at vokse, skyldes det, at der er en grænse for hvor lang kroppen kan holde til at være. Det er simpelthen ikke sundt at blive alt for høj - det slider hårdere på kroppen at være stor end at være lille. Derfor lever meget høje mennesker kortere tid end folk med almindelig højde. Dyre klæder til store børn De firmaer, der laver tøj til børn, har også lagt mærke til, at børnene er blevet større. Derfor har firmaerne været nødt til at sætte priserne på børnetøj op, fordi der nu skal bruges mere stof. »Størrelserne trænger til at blive lavet om, så de passer til børn i dag. Når voksne køber tøj til børn kan det være svært at ramme den rigtige størrelse, når den bluse, der står 9 år i passer til en på 7 år. Af samme grund har for eksempel Hennes & Mauritz valgt at skrive størrelser i centimeter - ikke kun i alder. Hvert firma bestemmer selv hvor store, deres størrelser skal være«, siger Annette Tristan, som er designchef på Tekstil- og Konfektionscentret i Herning, hvor man uddanner designere. Også danskernes fødder er blevet større. Både mande- og damefødder er vokset med et helt nummer de seneste 10-15 år. For kvinders vedkommende til størrelse 39, for mænd til størrelse 42. Men det har ikke fået skofirmaerne til at lave større sko. »Det er først og fremmest i Skandinavien, at fødderne er vokset, så det er svært at få firmaerne til at lave skoene om«, siger Leif Bernth, chefkonsulent i Danmarks Skohandlerforening. Han mener, at børnenes større fødder ikke giver problemer, for tendensen er, at de vil have sko og tøj, der ligner de voksnes.