Kaj Munks morder overlevede

En af de terrorister, der i dag for nøjagtig 60 år siden bortførte og myrdede digterpræsten Kaj Munk, har haft held til at undslippe retsforfølgelse. Det fremgår af hidtil ikkeoffentliggjorte dokumenter fra tyske arkiver. I den danske offentlighed har det almindeligvis været antaget, at østrigeren Anton Gföller efter sin deltagelse i Munkdrabet blev dræbt på østfronten. Denne antagelse har kunnet trives langt op i 1990'erne, fordi Justitsministeriet i Danmark endnu i dag hemmeligholder Gföllers rolle i drabet på den vidt kendte forfatter og Vedersøpræst. Tysk åbenhed På basis af tysk åbenhed kan det imidlertid konstateres, at Gföller overlevede krigen for siden at blive vin- og sodavandshandler i Østrig. Ifølge Ritzaus oplysninger stod Gföller i 1965 på en liste over 31 tyske, danske og østrigske krigsforbrydere, som Danmark endnu på dette tidspunkt ønskede retsforfulgt. Ingen af de 31 blev imidlertid stillet for retten, og i Gföllers tilfælde hævdede den østrigske anklagemyndighed, at der ikke var beviser nok til at føre en retssag. Dét selv om Gföller ifølge den danske efterforskning også var med til otte andre terrordrab og tre drabsforsøg mod danske civile. Eksempelvis blev tre helt tilfældige civile dræbt ved et togattentat nær Lillerød i Nordsjælland 27. juli 1944. Med i Petergruppen Gföller var ifølge dokumentation fra den centrale tyske efterforskningsstyrelse i Ludwigsburg med i den mest dødbringende nazistiske terrorgruppe, Petergruppen, i tiden fra december 1943 til omkring august 1944. Gruppen tilskrives mindst 125 drab på tilfældige civile. Drabet på Munk vakte særlig forargelse. Han var en af besættelsestidens store personligheder, der efter en tidlig flirt med nazismen ændrede kurs og blev den mest åbenmundede og berømte kritiker af besættelsesmagten og de danske samarbejdspolitikere. Derfor valgte besættelsesmagten at myrde ham som hævn for modstandsbevægelsens aktioner. Samarbejdspolitikerne, herunder V, K, S og de radikale, sidestillede ved den lejlighed den tyske terror med den danske modstandsbevægelses aktioner. Tavs minister Gföller er, hvis han stadig lever, i dag 81 år. Justitsminister Lene Espersen (K) har hidtil nægtet at lade sig interviewe af Ritzaus Bureau om denne og de øvrige 30 sager. Hun har i de seneste uger lagt op til at acceptere, at ustraffede nazistiske krigsforbrydere undtages af den netop gennemførte europæiske arrestordre. Omvendt går hun i henhold til nye regler ind for at udlevere en dansk statsborger til Storbritannien, hvor han er sigtet for bedrageri mod en skotsk pensionskasse. Espersen har ikke ønsket at kommentere en officiel tysk melding om, at landet hælder til at lade nazistiske krigsforbrydere være undtaget af den europæiske arrestordre. Den blev taget frem af EU's mølpose og gennemført efter terrorangrebet mod USA i 2001. Den tyske holdning betyder i givet fald, at de drabssigtede nazister Søren Kam og Walther Rasmussen går fri. Sidstnævnte, som blev fundet nær Hamburg i 2003, beskyldes for at have deltaget i mindst 15 drab under besættelsen.