Hvorfor en kommunalreform nu? Den seneste reform fra 1970, som omformede Sognedanmark til storkommuner, var oprindeligt udset til at holde en halv snes år. I de sidste 10 år - mindst - har der i kommunale kredse været talt om, at ikke mindst de små kommuner var ved at blive for små til de mange nye opgaver, kommunerne har fået gennem de seneste 30 år. Hvorfor har der så været mest fokus på amterne? Fordi den nuværende regering har prioriteret sygehusopgaven helt i top. Problemer med at indføre behandlingsgaranti og lignende er ofte tilskrevet den amtslige struktur. Der er for mange amter, der trækker i for mange retninger, er vurderingen. Derfor er den nye strukturreform startet som en sygehusdebat. Tidligere kommissioner skulle også se på den offentlige struktur. Bliver det til noget denne gang? Der har tidligere været nedsat både en Hovedstadskommission og senere en Opgavekommission. De førte kun til marginale ændringer. Denne gang har regeringen på et tidligt tidspunkt forpligtet sig til, at der skal ske store ændringer. Det kommunale miljø og de store organisationer har denne gang taget Strukturkommissionens arbejde langt mere alvorligt. Også før betænkningen ligger der. Det tyder på, at der denne gang faktisk er en reform i vente. Hvad bliver de største ændringer for folk i almindelighed? Fortalerne for en strukturreform med store kommuner på mindst 30.000 indbyggere og få, store regioner vil argumentere for, at borgerne ikke kommer til at mærke særligt meget. Børnehaven bliver liggende henne om hjørnet, og den hjertesyge bedstemor skal allerede i dag sendes på specialsygehus langt fra hjemmet og ofte uden for amtet. Skeptikere mener, at nærheden til kommunalbestyrelsen er af stor betydning, og den vil blive betydeligt ringere i en ny struktur. Hvorfor er det så svært at få en entydig holdning fra de politiske partier? De to store partier Venstre og Socialdemokratiet - også kaldet de to kommunale partier, fordi de besætter hovedparten af sæderne i amtsråd og kommunalbestyrelsen - er meget delte. Begge partiers baglande i amter og kommuner er selvsagt betænkelige ved at blive nedlagt, men toppen af partierne er mere optaget af at tegne lange og effektive linjer ind i fremtiden. Denne afgrund midt i begge partier betyder, at der ikke kommer entydige holdninger fra toppolitikerne. Endnu.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























