Valg til nye kommuner næste år

Regeringen satser på, at vælgerne til det næste kommunalvalg i 2005 skal vælge de nye kommunalbestyrelser, som skal være klar til at træde til fra den 1. januar 2006. Med andre ord skal kommunereformen være gennemført om to år. Det står klart, efter at alle hovedaktørerne fredag var samlet til fremlægningen af Strukturkommissionens betænkning i Vingsted Centret i Vejle. 1600 sider er det blevet til, der ikke indeholder én men seks modeller til, hvordan fremtidens Danmarkskort kan opdeles. »Der kan ikke være tvivl om, at kommunerne skal være større, og at regionerne skal værre færre, sagde indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der heller ikke lagde skjul på, at beslutningen helst skal tages sammen med et bredt flertal i Folketinget. S: Det skal være direkte valg Den socialdemokratiske kommunalordfører, Ole Stavad, er da også tilhænger af reformen, som han på forhånd kun har ét ufravigeligt krav til: Det er, at de, der skal styre de kommende regioner og kommuner, skal være direkte valgt, så borgerne hvert fjerde år kan skifte dem ud, hvis de ikke er tilfredse med dem. Dermed er debatten for den nye kommunalestruktur for alvor skudt i gang. Nu er det til politikerne at debattere og senere sætte stregerne på det nye Danmarkskort. Det siger formanden for Strukturkommissionen, Johannes Due, der ikke vil afsløre, hvad han selv mener ville være den bedste løsning, men som i dag har fremlagt følgende modeller: 1. Uændrede opgaver Der laves ikke om på strukturfordelingen mellem stat, amter og kommuner. Men både kommuner og amter skal være større. 2. Den brede amtsmodel: Kommuner på mindst 20.000 indbyggere. 7-8 regioner 2 direkte valg: Kommune og amt/region For: Færre problemer med delt opgavevaretagelse, decentralisering og demokratisk kontrol på regionalt niveau Imod: Delte opgaver på det sociale område, ej bedre tværgående prioritering 3. Den brede kommunemodel: Kommuner på mindst 30.000 indbyggere 4-6 regioner 2 direkte valg: Kommune og amt/region For: Samling af opgaver i kommunen, tværgående prioritering, direkte valgte politikere på regionalt niveau. Imod: Reduceret faglig bæredygtighed ved flytning fra amter til kommuner. 4. Kommuneregionsmodellen: Som ved den brede kommunemodel, men nu kun 3 - 5 regioner 1 direkte valg: Kommune Regionsrådene består af kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeget af kommunerne. Borgmestrene tænkes at være fødte medlemmer af regionsrådene. For: Bedre mulighed for koordination mellem kommunale og regionale opgaver. Imod: Svækkelse af vælgernes demokratiske kontrol, skæv partirepræsentation 5. Partiregionsmodel: Som ved den brede kommunemodel, men nu kun 3 - 5 regioner 1 direkte valg: Kommune. Regionsrådene består af kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeget af partierne på baggrund af deres forholdsmæssige stemmetal under ét i regionen. For: Ligelig partimæssig repræsentation i regionsrådene. Imod: Svækkelse af vælgernes demokratiske kontrol, manglende finansierings-ansvar Statsmodel: Som ved den brede kommunemodel, men ingen regioner 1 direkte valg: Kommune For: Betydelig samling af opgaver på kommunalt niveau, tværgående prioritering Imod: Centralisering af sygehusvæsenet, risiko for svækket udgiftsstyring. 6. Statsmodellen: Kommuner på mindst 30.000 indbyggere 1 direkte valg: Kommunen Kommunerne får så mange som muligt af amternes opgaver, staten beholder de, hvor der er indlysende stordriftsfordele. For: betydelige samling af opgaver på det kommunale niveau Imod: centraliseringen af sygehusopgaven Upassende at komme med anbefalinger Tre af kommissionens medlemmer har tidligere afleveret ni bud på, hvordan den fremtidige struktur skal skrues sammen, men Johannes Due mener, at det ikke har været kommissionens opgave at komme med konkrete anbefalinger. »Jeg mener, at det ville være upassende i betragtning af, at det er den politiske proces, der nu skal igang. Det er en politisk vurdering, om det er fordelene eller ulemperne, der vejer tungest i en bestemt model«, siger Johannes Due. Frit arbejde Formanden for Strukturkommissionen, Johannes Due, er dog meget tilfreds med arbejdet, og vil gerne være villig til at gentage det. »Vi har arbejdet fuldstændig frit i forhold til ministerierne lige fra dag eet«, siger Johannes Due til Ritzau.