Socialdemokratiet vil forhøje undervisningspligten med tre år, så alle danske unge i fremtiden skal have pligt til 12 års uddannelse. Forslaget skal ifølge politisk ordfører Frank Jensen (S) sikre den restgruppe på 16 til 17 procent af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse. »Der er tale om, at vi giver en uddannelsesgaranti til alle unge. Vi vil udvide undervisningspligten til 12 år«, siger Frank Jensen. Kædes sammen med kommunalreformen Socialdemokraterne kæder forslaget tæt sammen med de forestående forhandlinger om en ny kommunalreform. De kommende regionsråd skal udstyres med en såkaldt myndighedsforpligtelse til at give alle unge en relevant uddannelse efter folkeskolen. »Det er helt afgørende at sikre en regional forpligtelse til at koordinere uddannelsesindsatsen«, siger Frank Jensen. Forslaget møder hård modstand fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Hun gør opmærksom på, at der allerede i dag er frit optag på ungdomsuddannelserne, så alle interesserede kan tilmelde sig. »Der er en gruppe af unge, som er godt og grundigt skoletrætte efter ni års skolegang. De har kun lyst til at komme ud på en arbejdsplads, og de skal have lov til at have valget«, siger Ulla Tørnæs. Modstand fra radikale Forslaget møder også modstand fra tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager (R). De radikale har foreslået en såkaldt klippekortmodel, der sikrer alle unge ret til 12 års til gratis uddannelse. Men partiet er imod, at det skal være 12 år i træk. »Det er bedre at have en rettighed, end det er at have en pligt«, siger Margrethe Vestager. Hun forstår desuden ikke, hvorfor undervisningspligten lige skal være 12 år, og nævner, at Socialdemokraterne før har foreslået at udvide skolepligten i den anden ende - ved at gøre børnehaveklassen obligatorisk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























