Større risiko for reagensglasbørn

Børn, som kommer til verden efter kunstig befrugtning, har en forhøjet risiko for at blive født for tidligt, have for lav fødselsvægt i forhold til graviditetens længde - og også for at dø ved fødslen. Det gælder, hvad enten der er tale om enkeltfødte børn eller tvillinger. Men tvillinger avlet uden hjælp har også denne risiko, og derfor er forskellen kun markant, når man sammenligner enkeltfødte børn, som er blevet til ved naturmetoden, med enkeltfødte, der populært sagt har startet deres liv i et reagensglas. Det fremgår af en artikel, som netop er offentliggjort i det ansete medicinske tidsskrift British Medical Journal (BMJ). Artiklen gennemgår 25 forskellige undersøgelser, der har sammenlignet fødselsresultater efter naturlig og kunstig befrugtning. 'Risikoen er lille' Ufrivilligt barnløse bør imidlertid ikke lade sig skræmme fra at forsøge at få et barn ved kunstig befrugtning, mener læge Anja Pinborg, der forsker i emnet ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik. »Det er vigtigt at bemærke, at risikoen er lille. Selv om undersøgelsen groft sagt viser en fordobling af risikoen for en for tidlig fødsel og for de komplikationer, som følger med det, så taler vi om meget små tal. Måske en fordobling fra én til to procent af fødslerne, når der er tale om ét barn«, siger hun. Hendes egen forskning har især koncentreret sig om tvillinger født efter IVF-behandling - det, der populært kaldes reagensglasbefrugtning - men hun har også i den forbindelse sammenlignet med enkeltfødte. Fokus på moderen »Mine resultater og andre danske undersøgelser viser også, at der er en større risiko for enkeltfødte efter kunstig befrugtning - set i forhold til enkeltfødte efter spontan graviditet. Men meget tyder på, at det snarere har noget med moderen at gøre end med behandlingen. For eksempel viser en stor dansk undersøgelse, at der er en klar sammenhæng mellem at være mere end ét år om at blive gravid og for tidlig fødsel. Og det gælder, uanset om parret har fået behandling eller ej for infertilitet«, siger Anja Pinborg. Forklaringen kan være en sygdom i moderens underliv, for eksempel en tidligere infektion med kønssygdommen klamydia. Tvilling kan være gået til undervejs En anden forklaring kan være, at en del af de enkeltfødte børn efter kunstig befrugtning har startet deres fosterliv som tvilling, men at det ene foster er gået til undervejs. De mange tvillingegraviditeter efter kunstig befrugtning hænger sammen med, at der som regel lægges to befrugtede æg op i kvindens livmoder, i håb om at i hvert fald ét af dem udvikler sig. »Der ser ud til at være en større risiko for en for tidlig fødsel af enkeltfødte, hvis der oprindeligt var tale om tvillinger«, siger Anja Pinborg. Hverken artiklen i BJM eller Anja Pinborgs egne undersøgelser viser den samme forøgede risiko for tvillinger født efter IVF-behandling i forhold til andre tvillinger. Risiko for alle tvillinger Til gengæld har alle tvillinger en risiko for at blive født for tidligt og for små, uanset om de er avlet ved kunstig befrugtning eller efter naturmetoden. »Når man ikke ser den samme forskel ved tvillinger som ved enkeltfødsler, kan det have flere forklaringer«, siger Anja Pinborg. »Det kan bl.a. skyldes, at kun én procent af IVF-tvillingerne er enæggede, mens det gælder 30 procent af dem, som fødes efter spontan graviditet. Og der er altid en forhøjet risiko, når fostre deler moderkage. Den lille overrisiko ved at være IVF-tvilling overdøves altså af en anden fordel«. Fire pct. kunstigt befrugtede børn Fire procent af de danske børn fødes i dag efter kunstig befrugtning. Derfor er det vigtigt, at vi ved så meget som muligt om de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med fødslen af disse børn, understreger Anja Pinborg. Hun er selv i gang med en undersøgelse af, hvor ofte det ene foster i en tvillingegraviditet efter kunstig befrugtning går til undervejs, og hvordan det så går det barn, der overlever. »Hvis det dokumenteres, at et barn klarer sig dårligere, hvis det i løbet af graviditeten har mistet en tvilling, kan det være et argument for i højere grad at gå over til kun at lægge ét æg op«, siger Anja Pinborg. »Det arbejder vi i forvejen støt og roligt på. Men kvinder over 37 år, hvis æg ikke længere er så gode, anbefaler vi stadig at få to æg lagt op«.