Massiv kritik af Ældrepakken

Ældrepakken løser ikke de ældres problemer. Derfor skal pengene bruges anderledes, så de ældre får den hjælp, de ønsker. Det var meldingen fra SF, R og S ved en konference i Folketinget, som Ældre Sagen holdt torsdag. Der var afsat 500 mio. kroner til Ældrepakken, som blev indført af regeringen på initiativ af Dansk Folkeparti i 2002. Men pengene er endt i bureaukrati, fastslår oppositionen. Politiken skrev torsdag om en ny rapport fra Ældre Sagen, der viser, at mange ældre har fået flere forskellige hjælpere, mens få har fået færre siden Ældrepakken blev indført. Og det, mener oppositionen, burde give pakken dødsstødet. Flere ældre, ikke flere penge »Rapporten fra Ældre Sagen er noget af det nærmeste, man kommer en 'killer' af Ældrepakken«, siger SF's formand Holger K. Nielsen. I sit skriftlige oplæg gengav han tal fra Kommunernes Landsforening, der viser, at der fra 2001 og til 2004 er afsat næsten det samme beløb til plejen, selv om antallet af ældre har været stigende. »Udgiften pr. ældre er faldet med 2 procent i alt«, skriver Holger K. Nielsen i sit oplæg. Opposition får opbakning Oppositionens kritik får opbakning i et oplæg, som forskningsprofessor i strategi og organisation Niels Åkerstrøm Andersen fra Handelshøjskolen i København holdt ved konferencen. »Det kræver bureaukrati at skabe frit valg«, konstaterer professoren. Han forklarer desuden, at der på ældreområdet er kommet en markedslogik, hvor de ydelser, hjemmehjælperne skal give, bliver gjort op i minuttal. Og det er dette bureaukrati, oppositionen gerne vil af med. »Der er blevet skabt flere stregkoder efter Ældrepakken«, siger Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, der mener, det er på tide at droppe en pakke, som de ældre ikke ønsker. I stedet lægger både Holger K. Nielsen og Mogens Lykketoft vægt på, at der skal mere tid til den ældre, og personalets faglige stolthed skal forøges. Regeringen står fast Men regeringen holder fast i pakken til de ældre. Socialminister Henriette Kjær (K), der deltog i konferencen, men ikke i debatten med de andre politikere, mener, at det er nødvendigt at give Ældrepakken tid, før man kan se effekten. »Jeg er forundret over, at Ældrepakken allerede skal til eksamen nu«, siger ministeren, der konstaterer, at pakken kun er to år. Det er Bjarne Hastrup, administrerende direktør for Ældre Sagen, ikke enig i. Han mener, det er på høje tid at evaluere Ældrepakken. Kun på den måde kan man tage problemerne i opløbet. »Vi har kun set starten nu. Der er en meget langsom vækst i antallet af ældre, så problemerne vil gradvist forværres år for år«, siger Hastrup, der understreger, at der er stor udskiftning blandt hjemmehjælperne. Regeringen erkender dog, at der er dele af plejen, der skal forbedres. »Det er vanvittigt, at de ældre skal opfatte deres hjem som Fredericia Banegård«, siger ministeren. Lover færre hjælpere Derfor lover ministeren at nedbringe antallet af hjælpere hos den enkelte - uden at komme ind på, hvordan. Men regeringen vil ikke tvinge kommunerne til at afsætte mere tid til omsorg, som rapporten efterlyser. Det oplyser Venstres socialordfører, Eva Kjer Hansen, som deltog i paneldebatten ved konferencen. »Jeg vil ikke fastlægge det kommunale serviceniveau«, siger hun og siger, at hun er sikker på, at kommunerne tænker det ind i dag. Ældre Sagens undersøgelse viser dog, at plejere og ældre mener, at der er for lidt tid til omsorg, fordi arbejdet er blevet samlebåndsarbejde. Ældre Sagens formand mener, at en målretning af Ældrepakkens 500 mio. kroner ville hjælpe på problemet. »Det er skandaløst, at de ældres penge bliver brugt til administration. Der skulle visiteres til omsorg i stedet«, sagde Bjarne Hastrup, da han åbnede konferencen.