Videnskabsfolk må lyve som alle andre

Forskere må lyve i læserbreve. På samme måde, som alle andre må. Så længe de holder sig på den rigtige side af injurielovgivningen, racismeparagraffen og lignende, kan de sige, hvad de vil. Videnskabsminister Helge Sander (V) mødtes torsdag med Folketingets partier for at diskutere de fremtidige regler for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU. Forskernes vagthund Udvalgene er en slags vagthund over for forskerne, der kan afgøre anklager om videnskabelig fusk eller anden 'uredelig' omgang med videnskabelige data og påstande. Oven på sagen mod Bjørn Lomborg skal reglerne for UVVU's arbejde ændres, men et oplæg fra Forskningsstyrelsen om at lade alle forskeres skriftlige arbejder - fra videnskabelige afhandlinger til læserbreve - underkaste UVVU's opsyn, fik en kølig modtagelse. »Der var en ganske klar melding hele vejen rundt om bordet, at man ikke ønskede at gå på kompromis med forskernes ytringsfrihed. Det flugter meget godt med min egen opfattelse af sagen«, siger minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander. Kræver høj etik Margrethe Vestager, forskningsordfører for Det Radikale Venstre, mener, at forskerne i højere grad selv skal være vagthunde over for hinanden. »Forskerne selv må gå ind og sige til, hvis noget er useriøst. Det kræver en høj faglig etik, og den skal vi sikre, gennemsyrer uddannelserne«, siger hun. Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten mener, at opsynet med forskernes ytringer i den offentlige debat er en opgave for universiteterne: »Faktisk er det jo allerede sådan i dag, at hvis en forsker ytrer sig uheldigt, så kan universitetet, han er ansat på, gribe ind«, siger hun. Skriftligt ansvar Forskningsstyrelsen har foreslået, at man gør det sværere at dømme forskere for uredelighed ved at snævre begrebet ind til tyveri af, snyd med og fortielser om videnskabelige resultater. Til gengæld anbefalede styrelsen også, at alle forskeres skriftlige ytringer skal kunne indklages for UVVU, så længe de underskriver sig med deres titel og dermed repræsenterer et universitet eller en anden institution. I dag er det kun de direkte videnskabelige publikationer, der kan behandles af UVVU. »Det er jo typisk ikke gennem forskernes afhandlinger, at de præger den politiske stemning. Det er gennem de læserbreve, kronikker eller bøger, de skriver«, siger Forskningsstyrelsens direktør, Jens Morten Hansen. Han håber derfor, at Folketingets partier vil indse det fornuftige i styrelsens anbefalinger, når »de får læst lidt mere på det«. »De har jo heller ikke interesse i, at man kan bygge en politisk beslutning på en uredelig fremstilling af en sag, uden at man bagefter kan komme efter den skyldige«, siger Jens Morten Hansen. Han fremhæver også, at Københavns Universitet har foreslået interne regler for de ansatte forskeres ytringer, der er skrappere end Forskningsstyrelsens. Universitetet mener også, at mundtlige udtalelser til pressen kan granskes for uredelighed.