Universiteter vil lukke bestyrelsesdørene

Hvis ikke de nye professionelle universitetsbestyrelser får lov til at holde lukkede bestyrelsesmøder, så flytter beslutningerne ud i korridorerne. Det mener en række fremtrædende medlemmer af de nye universitetsbestyrelser. De går dermed imod videnskabsminister Helge Sander (V), der har forsikret Folketingets Forskningsudvalg om, at de nye udpegede bestyrelser skal holde åbne møder - i stil med byrådsmøder. Åbne møder vil svække handlekraften Ifølge formanden for bestyrelsen på Syddansk Universitet, Johannes Due, vil åbne møder svække bestyrelsens handlekraft. »Jeg kan ikke anbefale, at der skal kunne sidde en kødrand af mere eller mindre uengagerede mennesker rundt om os, når vi arbejder med komplicerede sager. Fremmødet vil ikke være repræsentativt, og man skal være ufattelig naiv, hvis ikke man tror, at der vil komme en anden mødeaktivitet uden for de åbne bestyrelsesmøder«, siger Johannes Due, der tillige er adm. direktør i Sygesikringen Danmark og formand for regeringens Strukturkommission. Ikke 'polsk rigsdag' »Der er problemstillinger, som ikke er velegnet til at lege polsk rigsdag omkring, og lidt polemisk kan man spørge folketingsmedlemmerne, hvorfor alle deres møder ikke foregår i folketingssalen?«, fortsætter Johannes Due. Han bakkes op af et udvalg udpeget af videnskabsministeren, som lige før jul barslede med 41 anbefalinger til god universitetsledelse - deriblandt at lukke bestyrelsesmøderne. Blandt udvalgets medlemmer var rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, og rektor på Københavns Universitet, Linda Nielsen. Ifølge udvalgets formand, Lars Nørby Johansen, koncerndirektør i Group 4 Falck, skal åbenhed i stedet sikres gennem offentlige referater og dagsordener. »Det er meget vigtigt, at universitetsbefolkningen kan følge med i beslutningsprocesserne, men udvalget er enig om at anbefale lukkede døre«, siger Lars Nørby Johansen, som selv er blevet næstformand i bestyrelsen for Handelshøjskolen i København. Sander indkalder forligspartierne Udmeldingerne får nu Helge Sander til at indkalde forligspartierne - Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti - til en drøftelse af, om universitetsloven skal ændres, så bestyrelserne alligevel må lukke dørene. »Jeg vil aldrig acceptere, at møderne bliver så lukkede, at man ikke kan diskutere med sit bagland eller ligefrem bliver pålagt tavshedspligt. Mit udgangspunkt har hele tiden været byrådsmøder, hvor man har en åben del om det generelle og en lukket del om økonomi og strategi. Men nu vi må drøfte sagen«, siger han. Socialdemokraterne har ikke gjort deres holdning op endnu: »En stor del af den nye universitetslov går ud på at sætte universiteterne fri. Derfor ville det være oplagt at overlade det til bestyrelserne selv, men omvendt er jeg temmelig optaget af, at der er reel åbenhed«, siger forskningsordfører Lene Jensen (S). De radikales forskningsordfører, Margrethe Vestager, mener til gengæld, at Socialdemokraterne løber fra deres egen politik, hvis de går med til de lukkede døre. »Hele øvelsen går jo ud på, at man vil træffe beslutninger i lukkede rum, så man ikke behøver at udsætte sig for den kritik, der måtte komme. Mens vi forhandlede, mente Socialdemokraterne også, at åbenhed er meget, meget vigtigt. Forestillingen var jo, at vi stadig skal have universiteter og ikke store erhvervsvirksomheder«, siger hun. Splittede studerende Spørgsmålet splitter de studerende. De studerendes medlemmer af bestyrelserne på universiteterne i Aalborg og Aarhus samt på Syddansk Universitet støtter overraskende lukkede møder. »Vi risikerer, at beslutningerne bliver truffet andre steder - at rektor og de eksterne medlemmer tager et formøde, hvor de beslutter tingene, så vi reelt mister al indflydelse. Men kravet er helt klart, at der skal være åbne diskussionsreferater, før vi støtter lukkede møder«, siger Carsten Tinggård, bestyrelsesmedlem på Syddansk Universitet. Omvendt mener de studerende på Københavns Universitet, at lukkede døre betyder, at ingen kan forholde sig kritisk til bestyrelsens beslutninger. »Så har man ikke en jordisk chance for at se, om beslutningsgrundlaget er rigtigt eller forkert«, siger konsistoriemedlem Karina Heuer Bach.