Et uvildigt nævn, hvor forældre til fjernede børn inden for en uge kan få deres klagesag behandlet. Eller en mulighed for at få fjernelsen prøvet ved byretten inden for en frist på fire uger. Det er et par af de modeller, et folketingsflertal bestående af de radikale, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har bedt socialminister Henriette Kjær (K) undersøge, inden hun kaster sig ud i den bebudede reform af anbringelser. »Vi har ikke lagt os fast på en præcis model, men vi trænger til en vurdering af fordele og ulemper ved at tilrettelægge styringen af anbringelser på en anden måde end i dag. Vi kan simpelt hen ikke seriøst gå ind i en anbringelsesreform, hvis vi ikke får analyseret nye modeller«, siger socialordfører Margrethe Vestager (R). Væk med Den Sociale Ankestyrelse I de konkrete forslag fra de radikale er der to beskrevne modeller, som i et forsøg på at øge retssikkerheden for forældre og børn peger på enten et uvildigt nævn eller en tur i byretten. I begge tilfælde er Den Sociale Ankestyrelse, hvor forældre i dag kan indbringe klage over en fjernelse, taget ud af diagrammet. »Det her skal ikke ses som et angreb på ankestyrelsen, men blot et forsøg på at få undersøgt andre muligheder. Og naturligvis skal også de sociale vinkler på en anbringelse have høj prioritet fremover, men det ligger vel også i sagsbehandlingen ude i kommunerne«, siger Vestager, som ikke lægger skjul på, at hele øvelsen også går ud på at skabe en balance mellem sociale, juridiske og ikke mindst økonomiske hensyn, hvor kommunerne bliver mere og mere trængt. Sandy Brinck (S) støtter beslutningsforslaget, men mener ikke umiddelbart, at de to radikale modeller er »rene columbusæg«. Alligevel finder hun og Socialdemokraterne det meget vigtigt med en tilbundsgående analyse af området, og hun er åben for ideen om at trække ankestyrelsen væk som klageinstans. »Den Sociale Ankestyrelse skal jo være en vagthund, og jeg kunne godt ønske mig, at styrelsen er lidt mere aktiv og i højere grad tager sager op af egen drift. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg vil have den nedlagt«, siger hun. Dansk Folkepartis Pia Kristensen støtter også beslutningsforslaget, og hun vægter ikke mindst øget fokus på forældrenes rettigheder. God struktur i dag Socialminister Henriette Kjær (K) er umiddelbart lidt skeptisk over for flertallets ideer, og hun bryder sig ikke om ideen om at flytte ansvaret for anbringelser for langt væk fra kommunerne. Ej heller støtter hun ideen om at fjerne Den Sociale Ankestyrelse i toppen af systemet. »Umiddelbart mener jeg, at vi i dag har en god struktur, hvor kommunerne har ansvaret for anbringelser, fordi de kender barnet og barnets familie«, siger hun: »Hvad angår ankestyrelsen, så er den uafhængig og kvalificeret, og jeg har svært ved at se, hvordan man skulle opfinde noget nyt, uden at det bliver noget tilsvarende«, siger ministeren. De tre partier er også på kant med regeringen, når det gælder tidspunktet for en anbringelsesreform. Socialministeren er gået i gang med at forhandle reformen på plads, mens både S, R og DF appellerer til, at en ny styring af anbringelser får lov at vente, til en kommunalreform er klar. »Ellers er jeg bange for, at det er skønne spildte kræfter«, siger Margrethe Vestager.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























