Kritik af redningsplan for sjælden laksefisk

Danmark har kun to dyrearter, der er så sjældne, at de er på EU's liste over Fællesskabets topprioriteter. Den ene af dem, snæblen, har længe været tæt på at uddø og risikerer at ende som en sag om dårlig naturforvaltning ved EF-domstolen. Først blev den lille laksefisk presset, da miljøminister Hans Christian Schmidt (V) for to år siden lagde op til, at den ikke skulle have så meget plads at boltre sig på som anbefalet af biologerne i Skov- og Naturstyrelsen. Kritik af redningsplan Nu har ministeren så lavet en grøn aftale, der trods alt skal give snæblen lidt bedre vandremuligheder i dens eneste levesteder, vandløbene ved Vadehavet. Men det er langtfra nok, vurderer eksperter i EU-ret. »Aftalen fjerner ikke problemerne i forhold til EU-retten«, mener Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet. Malurt i åen Miljøministeren er blevet enig med lokale interesser om et naturgenopretningsprojekt omkring Karlsgårde, Holme Å og Varde Å. Projektet betyder, at Karlsgårde Vandkraft kommer til at producere strøm for nedsat kraft, så både snæblen og de mere almindelige vandrefisk ørred og laks får bedre adgang til områdets vandløb. Aftalen får umiddelbart ros af Danmarks Naturfredningsforening som »et skridt i den rigtige retning«, men eksperterne putter malurt i åen. De er i tvivl, om snæblen får så meget plads, som EU-retten kræver: »Habitatdirektivet lægger som hovedregel op til, at aktiviteter som et vandværk skal lukke. Hvis driften skal fortsætte, må den ikke have negativ indflydelse på bevaringen af de beskyttede arter. Det er ikke undersøgt«, påpeger Peter Pagh. Hverken han eller konsulent og biolog Olaf Christiani tror på, at aftalen omkring Karlsgårde vil mindske den danske regerings snæbelproblemer længere sydpå, hvor udpegningen af et EU-naturområde, såkaldt habitatområde, omkring Brede Å og Vidå i Sønderjylland, foreløbig er trukket ud i over to år. Snørklet sag Snæbel-sagen er mere snørklet end de sydvestjyske vandløb. Den begyndte kort efter Hans Christian Schmidts tiltræden, hvor han efter en proteststorm fra lokale landmænd tilbagekaldte Skov- og Naturstyrelsens udpegning af de to vandløb Brede Å og Vidå som EU-habitatområde. I et svar til Folketinget i december 2003 erkendte miljøministeren, at tilbagekaldelsen blandt andet var sket på grund af den usikkerhed, »udpegningen ville kunne få for den fremtidige arealanvendelse i oplandet til de to åer, især for landbrugsdriften«. Det fik professor Peter Pagh og konsulent og biolog Olaf Christiani til at påpege, at ministeren havde handlet i strid med EU-retten, fordi det i domspraksis er slået fast, at udpegningen af habitatområder alene skal ske på et videnskabeligt grundlag. Ikke ud fra hensyn til erhvervsinteresser. Ministeren og Skov- og Naturstyrelsen henviste til, at tilbagekaldelsen af udpegningen også skete med henvisning til usikkerhed om snæblens nøjagtige levesteder. Og at udpegningen jo ikke var endeligt afgjort. Kritikerne fastholdte, at det var selve tilbagekaldelsen, der var ulovlig. Ny udpegning Miljøministerens Sønderjyllands-udvalg, der er domineret af erhvervsinteresser, har nu afleveret et forslag til udpegning, hvor habitatområdet er indskrænket i forhold til det oprindeligt foreslåede. Skov- og Naturstyrelsen siger god for det nye forslag og forklarer, at styrelsens biologer kom til at overdrive snæbelens forekomst i det første oplæg. Olaf Christiani påpeger imidlertid, at der er uoverensstemmelse mellem det foreslåede område og det område, der er identificeret som det naturlige udbredelsesområde i miljøministerens egen forvaltningsplan for snæblen. Forslaget er ifølge Christiani også i modstrid med de kriterier, Danmarks Miljøundersøgelser har fastsat for at bevare snæblen. Forslaget kommer i høring inden for de næste par måneder, og først derefter vil ministeren tage endelig stilling til afgrænsningen af habitatområdet. Den anden EU-prioriterede art er i øvrigt eremitbillen, som lever i meget gamle træer.