Handikappede som kastebolde

Handikappede vil gerne skulle henvende sig færre steder. - Arkivfoto: Niels Hougaard
Handikappede vil gerne skulle henvende sig færre steder. - Arkivfoto: Niels Hougaard
Lyt til artiklen

Fra Herodes til Pilatus er bare en smuttur i forhold til det slalomløb mellem offentlige kontorer, handikappede ofte kastes ud i. Derfor er deres organisationer ikke så forskrækkede over udsigten til en strukturreform - slet ikke, hvis ændringerne samtidig er en oprydning i det delte ansvar mellem amter og kommuner. »Vi skal have én myndighed, og kun én«, sagde Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, da han sammen med repræsentanter for andre handikaporganisationer onsdag af Folketingets Socialudvalg var inviteret til åben høring. Hverken Langvad eller de øvrige repræsentanter kom med færdigsyede modeller for, hvordan kommunekortet skal indrettes. DSI-formanden nøjedes med at advare: »Store enheder har det med at blive overmodige og tro, at de kan klare alt. Derfor kan jeg godt frygte, at meget store kommuner begynder at trække deres handikappede borgere hjem i et forsøg på at lave en løsning selv«, sagde han. Kommunerne skal have ansvar for de udstødte Preben Brandt, formand for Rådet for Særligt Udsatte, var en anelse mere konkret, da han slog til lyd for, at kommunerne i en ny struktur skal have et entydigt ansvar for den gruppe af hjemløse, misbrugere og psykisk syge, som rådet repræsenterer. »I dag er det noget rod og miskmask. Folk sendes rundt mellem systemerne. Når jeg hælder til, at kommunerne skal have ansvaret for disse mennesker, skyldes det, at man ikke kan udskrives fra kommunale tilbud som kontanthjælp, hjemmehjælp, fritidstilbud eller revalidering. Det kan amterne i dag, uanset om det gælder behandling på et sygehus, et psykiatrisk tilbud eller hjælp til narko- eller alkoholmisbrug«, sagde Preben Brandt. Staten skal godkende tilbud til børn Set fra Børnesagens Fællesråd er den nuværende struktur heller ikke værd at bevare, og her er ønsket en mere klar ansvarsplacering. Formand Peter Grevsen ser gerne, at staten kommer mere på banen. »Alle døgntilbud til børn og unge skal godkendes af staten, som også skal føre tilsyn med institutionerne uanset om det bliver drevet af kommuner eller private«, sagde han. Mere traditionelle indspark fik socialudvalget fra henholdsvis kommuner og amter, som hver især argumenterede for, hvorfor netop de kan bære en stor del af ansvaret og opgaven for de handikappede. Amtsborgmester Orla Hav (S), Nordjyllands Amt, manede dog samtidig til besindighed, når strukturkampen udkæmpes: »I elefanternes kamp om det største imperium, risikerer musene at komme i klemme«, sagde han, der er formand for socialudvalget i Amtsrådsforeningen. »Hvor er fornyelsen?« Fra Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde fik strukturdebatten et helt nyt indspark: »Hvor er den reelle fornyelse af velfærdssamfundet, når der slet ikke er tænkt i samspillet mellem det offentlige og de frivillige organisationer«, spurgte Terkel Andersen, formand for Kontaktudvalget. Terkel Andersen fremhævede de frivilliges specialviden og kompetence. En viden, som mange frygter forsvinder, hvis ansvaret flyttes fra amterne og ud i kommunerne. »Der er ingen grund til frygt. Den opsamlede viden findes jo ikke på rådhuse eller amtsgårde, men ude på institutionerne. Og de forsvinder ikke«, sagde borgmester Vagn Ry Nielsen (S) i et forsvar for, at kommunerne sagtens kan påtage flere sociale opgaver. Ved dagens slutning samlede Tove Videbæk (KD), formand for socialudvalget, op: »De handikappede med meget specielle behov kastes for meget rundt, men jeg ville være betænkelig ved at flytte ansvaret til kommunerne. Den faglige kunnen er simpelt hen ikke stor nok«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her