Vor mand på Cuba

Officielt er der ingen uden for regeringens og topembedsmændenes inderkreds, der ved, hvilken mand som snart kommer hjem fra Guantánamobasen på Cuba. Siden han for to år siden blev fløjet fra Afghanistan til den amerikanske flådebase i Det Caribiske Hav, har regeringen kun villet bekræfte, at USA har tilbageholdt en dansk statsborger. Anonymiseret portræt Men de nærmere oplysninger om fangens identitet og historie har regeringen ikke sluppet løs. Derfor var det en streg i regningen, da Politiken for et år siden kunne tegne et anonymiseret portræt af Guantánamofangen. Men hvem er han så, denne 30-årige mand fra Århus? Tilsyneladende er han skoleeksemplet på en ung mand, der følte sig klemt mellem to kulturer. Eller som en nær ven har udtrykt det: »En opofrende og naiv sjæl, der havnede i dårligt selskab og lod sig misbruge i en sag, han ikke kunne overskue«. Dansk-algerisk Guantánamofangen voksede op i Ishøj som søn af en algerisk far og en dansk mor. Trods sin muslimske baggrund var faderen ikke videre religiøs, og børnene fik en fri opdragelse. I begyndelsen af 1980'erne flyttede hele familien til Algeriet, og de næste 12 år levede Cubafangen og hans søskende sammen med deres far i hovedstaden Algier, hvor de gik i skole. I 1993 balancerede Algeriet på randen af borgerkrig, og den 20-årige mand rejste tilbage til moderen i Danmark. Her tog han studentereksamen og begyndte at læse matematik på universitetet i Århus. I sin fritid var han optaget af teknomusik. Samtidig blev han praktiserende muslim, der hverken rørte stoffer, alkohol eller kvinder. Han interesserede sig i stigende grad for den muslimske verden, ikke mindst sit gamle hjemland, hvor han støttede islamisternes kamp. Ifølge flere af hans venner tog hans liv en afgørende drejning omkring 2000. Han tog pause fra sit studium og beskæftigede sig ikke længere med byliv og musik. I stedet begyndte han at komme regelmæssigt i en moske i Århus, hvor der foregik rekruttering til muslimske krige, blandt andet i Tjetjenien. Dommedag To studerende ved Det Jyske Kunstakademi i Århus optog i april 2000 en video med den senere Cubafange, hvor han fortæller om sit liv som troende muslim. I udsendelsen fremstår han som idealistisk, en smule genert og ikke uden humor: »Jeg kan alligevel stadig lide nogle ting fra det jordiske liv. Fodbold er sådan lidt væsentligt for mig«, siger han. Senere taler han om »dommedag og skyskrabere« og erklærer sig parat til at ofre alt for Allah og den islamiske sag. »Personligt går alle mine penge til Tjetjenien. Både civile og krigerne - dem, som folk kalder for terrorister«. Kort efter videooptagelsen forsvandt han fra Danmark. Det er kendt, at han siden blev anholdt i Algeriet med penge og computerudstyr. Sidste gang, han i frihed gav lyd fra sig, var to dage efter 11. september 2001. Han ringede fra et ukendt nummer i udlandet til en slægtning i Danmark. »Det er bedst, I ikke ved, hvor jeg er«, sagde han. Efter terrorangrebet mod USA måtte de være urolige, mente han. Men der var ingen grund til panik. Han havde det efter omstændighederne godt. »Jeg ville ønske, jeg kunne komme hjem, men det kan jeg ikke lige nu«, sagde han og afbrød forbindelsen. »Do it again« Politikens undersøgelser tyder på, at han før sin amerikanske tilfangetagelse opholdt sig en periode i England, før han rejst ud i verden og modtog militærtræning. Angiveligt blev han taget til fange i Pakistan efter at være flygtet ud af den afghanske krigszone. Desuden peger oplysninger i retning af, at han skal have haft forbindelse med en algerisk terrorgruppe. Men USA's præcise grundlag for at internere danskere på Guantánamo er stadig mørklagt. At danskeren sympatiserer med den muslimske verdens oprør mod USA, hersker der ingen tvivl om. Under sit ophold i den amerikanske interneringslejr skal han ligefrem have fremturet med at ville »do it again« - genoptage kampen, så snart han blev løsladt. Men at være indespærret i et metalbur på to gange to meter kan øjensynligt gøre selv den stærkeste i troen mør. I hvert fald har den 30-årige tilsyneladende indvilget i at lade sig overvåge og meddele de danske myndigheder, hvis han i fremtiden rejser ud af landet. I dag er det en offentlighed hemmelighed, hvem den danske Guantánamofange er. Men efter to år på fangeøen står spørgsmålet på en måde stadig tilbage: Hvilken mand kommer hjem?