Danmarks muslimer vil gerne have danskuddannede imamer, og regeringen støtter principielt ønsket. Alligevel er der lang vej igen, før den første imam kan forlade en dansk uddannelsesanstalt, for ingen af parterne agter at tage initiativet til at starte projektet. Men det kan ikke passe, at regeringen lurepasser på den måde, mener lektor på Københavns Universitets teologiske fakultet Hans Raun Iversen, der også er formand for universitetets store satsningsområde 'Religion i det 21. århundrede'. »Det er et stort problem, at vi behandler andre trossamfund så kummerligt, som vi gør. Folkekirken er gennem hundredvis af år blevet holdt oppe med livrem og seler af statsmagten. Det er mærkeligt, at man ikke vil give en organisatorisk håndsrækning til andre, og især når de som muslimerne har akut behov for danskuddannede åndelige ledere«, siger Raun Iversen. Han mener, at den uddannelse sagtens kunne foregå på et dansk universitet. Ingen 'import' af yderligtgående imamer Han reagerer dels på en Kronik i Politiken torsdag i sidste uge. I den skrev docent i statskundskab Jytte Klausen, at problemet i Europa ikke så meget er en import af ekstreme udenlandske imamer, som det er en latent mangel på europæiskuddannede imamer, der er på øjenhøjde med de unge muslimer i de lande, hvor de bor. Den situation får Raun Iversen til at forestille sig, at danske universiteter kunne medvirke til at kreere en akademisk grunduddannelse i islam. En imamoverbygning kunne derpå varetages af muslimske organisationer, nøjagtig som universitetsuddannede teologer får en overbygning på pastoralseminariet for at blive præster. Men hele projektet kræver organisatoriske kræfter, som muslimerne ikke selv har, og derfor må bolden ligge hos integrationsministeren, siger han. Haarder melder hus forbi Men integrationsminister Bertel Haarder (V) melder hus forbi og henviser til den 114-punkters integrationsplan, som regeringen forelagde i foråret. I den tilskyndes de danske muslimer netop til at tage kontakt til universiteterne med henblik på at udarbejde en imamuddannelse. »Men det havde kun karakter af en opfordring, for vi vil ikke fra statslig side etablere et tilbud, hvis ingen vil tage imod det. Det må være op til dem selv at udtrykke et ønske og et behov. Er der en strid, må de tage den indbyrdes, og når de bliver enige, så er adressen universiteterne«, siger Haarder, der dermed sender bolden videre til de danske muslimer. Der er et behov Den danske imam Fatih Alev erkender, at der er et stort behov for danskuddannede imamer, men han peger på, at muslimerne indtil videre ikke indbyrdes har en organisation, der samlet kan stå frem og tage initiativer til en imamuddannelse. De danske muslimer er kort sagt splittede på både dette og så mange andre spørgsmål. Alev mener desuden, det er at skyde langt over målet at tale om en universitetsuddannelse for imamer. »Der er slet ikke behov for så lang en uddannelse; det vil bare gøre hele sagen endnu mere urealistisk«, siger han og henviser til Tyrkiet, hvor en imamuddannelse er ikkeakademisk og tager fire år. »Længere behøver den ikke at vare, og det ville man kunne forstå, hvis man ved, hvad en imam laver«, siger han og mener, at en uddannelse i Danmark bør strikkes sammen af troende muslimer, der kommer i moskeen og på muslimske præmisser. Han bebrejder heller ikke regeringen, at den venter på muslimernes udspil. »Regeringen har sine interesser, og vi har vores. Alting ville være nemmere, hvis muslimerne i Danmark var lidt bedre organiseret«, siger Fatih Alev.