Natten til fredag lover meteorologerne temperaturer ned til otte graders frost. Alligevel er jorden optimal til at plante kartofler i lige nu, mener kartoffelavler Tage Madsen ifølge LandbrugsAvisen. Og det har han så gjort. Sammen med sin medhjælper har Tage Madsen brugt januar og februar på at potte godt 15.000 kartofler. De første er nu blevet sat i jorden på den sædvanlige sydvendte skråning, hvor de første nye kartofler plejer at blive høstet fra. Tages kartofler plejer at komme først Ved at sætte kartoflerne i allerede nu vinder Tage Madsen måske også i år æren af at blive den første til at høste danske frilandskartofler, hvilket han har præsteret de sidste par år. Sidste år blev de første guldklumper gravet op den 1. maj og leveret til Jørgensens Hotel i Horsens. Det første hold kartofler indkasserede Tage Madsen en kilopris på 1000 kroner, vel at mærke eksklusive moms. »Sidste år blev de første kartofler plantet midt i marts, så vi er ti dage tidligere ude i år. Jorden er optimal lige nu. Den er tør, og med tre lag plast over de spæde kartofler gør det ikke så meget, at jordtemperaturen kun er omkring to grader«, siger Tage Madsen til LandbrugsAvisen. Hvis vækstbetingelserne er med Tage Madsen, håber han igen i år at kunne være den første til at levere nye Samsøkartofler til de danske middagsborde. Hvis alt går vel i den samsøske jord, bliver kartoflerne klar til bededagene i starten af maj.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ida blev afhørt i to timer. Jesper i 15 minutter, men blev aldrig spurgt, om han havde samtykke
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























