Venstre beskylder S for snyd

Socialdemokraternes stort opsatte velfærdskampagne, som i øjeblikket fylder gadebilledet og helsidesannoncer i aviserne med billeder af Mogens Lykketoft, der har smidt slipset og tager sig en sludder med en skolebibliotekar, med en hvidkitlet forsker eller med en kvinde med opsat hår i et kreativt kontormiljø, anklages for at manipulere med tal og fordreje sandheden. Rohde: Det er ulideligt Det er politisk ordfører Jens Rohde fra Venstre, som retter et usædvanlig skarpt angreb mod konkurrenten. »Det er ved at være ulideligt, at Socialdemokraterne tilsyneladende har så uendelig lidt at byde på rent politisk, at de bruger alle deres kræfter på at manipulere i forhold til regeringens politik«, siger han. Rohde peger på, at S under billedet af Lykketoft omgivet af små børn i skolebiblioteket skriver, at »nu går det desværre den modsatte vej« - frem for den rette, som er, at hver generation bliver bedre uddannet end den forrige. Gamle tal Som dokumentation bruger S på sin hjemmeside en OECD-rapport, som viser, at unge danskere i mindre grad end unge i store dele af Europa, USA, Japan og Sydkorea tager en videregående uddannelse. Men tallene er fra 2001 - altså fra et år, hvor S selv havde haft regeringsmagten i mere end otte år, påpeger Rohde. Krig på tal »Der har udviklet sig en socialdemokratisk syge, som i den grad forurener den politiske debat. Hele tiden fordrejer de sandheden; de laver talmanipulation, de tegner konsekvent et falsk billede af en udvikling, som vi har stået for. Hver eneste gang er tallene, de henviser til - om ulighed, om uddannelse - fra 2001. Du skal ikke fortælle mig, at de ikke har læst, at tallene stammer fra deres egen regeringstid«, raser han. Venstres angreb er led i den krig på tal, der er indledt mellem de to største partier, siden regeringen i den forløbne uge lancerede en 'forårspakke' med skattelettelser, og S lancerede sin »velfærdskampagne«. Begge partiers sekretariater har sprøjtet uvenlige beregninger ud over modstanderne. S: Danmark er alligevel sejlet agterud Socialdemokraternes politiske ordfører, Frank Jensen, afviser ikke, at tallene er fra Socialdemokraternes egen regeringsperiode. Men det ændrer ikke på det faktum, at Danmark er ved at blive sejlet agterud, siger han, og at regeringen intet gør for at ændre kursen. »Jens Rohde skulle lade være med at være så skinger. Hvis han synes, det er morsomt at drage paralleller til vores regeringsperiode, synes jeg, at han skulle forholde sig til den politiske vilje og de resultater, der blev skabt ved at flytte penge over til forskning og uddannelse. Frem for at diskutere, hvad der foregik i 1990'erne og være optaget af talkrig, skulle Jens Rohde interessere sig for fremtiden«, siger Frank Jensen. Slår igen Det får langtfra Jens Rohde til at give op: »Hver eneste gang, de kommer med fordrejninger og bevidst omgåelse af sandheden, vil jeg slå tilbage på dem. For vi bliver nødt til at fortælle befolkningen, at sådan forholder det sig ikke«, siger Rohde og fortsætter eksemplerne. Han peger på kampagnens oplysninger om computere i folkeskolen. Her skriver S, at der i dag er 10 elever per computer. Men partiet undlader at nævne, at tallet i 1999, da regeringen hed Nyrup, var 11 elever per computer. S nævner heller ikke, at regeringen har sat 370 millioner kroner af over de næste fire år til indkøb af computere. Jens Rohde peger også på, at S under billedet af Lykketoft på den kreative it-virksomhed skriver, at de fleste andre lande satser mere på forskning og uddannelse end Danmark. Men af OECD-rapporten fremgår det, at Danmark ligger i den absolutte top, hvad angår det beløb, der bruges per elev/studerende. Frank J.: Lad os se hvad kommunerne køber for pengene Frank Jensen vil se, om kommunerne virkelig køber computere for pengene - eller de bliver brugt til at lappe andre huller efter skattestoppet. Samtidig siger, han, at det danske skolesystem er dyrt, blandt andet fordi der er mange små skoler. »Det fjerner ikke, at vi bruger mindre på forskning og uddannelse, end f.eks. finnerne og svenskerne. Regeringen er gået død rent dagsordensmæssigt. Det er derfor de sætter deres politiske ordfører og deres regnedrenge til at bruge deres tid på noget, som foregik i 90'erne. Problemet er for dem, at alle godt kan huske, hvor godt det gik i 1990'erne«, siger han.