Blodprop er ingen garanti for erstatning

Mange danskere har i dag en forsikring, der i teorien skulle dække ved 'kritisk sygdom', altså en sygdom, der er så alvorlig, at den potentielt kan resultere i en alt for tidlig død. Problemet er bare, at det ikke altid er sådan, at forsikringsselskabernes definition af en 'kritisk sygdom' svarer til den diagnose, som lægen har stillet, og derfor får de ikke udbetalt forsikringen. Det skriver Ugeskrift for Læger. Blodproppen, der ikke er en blodprop »Problemet er, at der et misforhold mellem, hvad forsikringsselskaber betragter som en blodprop i hjertet, og hvad læger i almindelighed betragter som en blodprop i hjertet. Derfor er der ganske mange patienter, som får at vide, at de har en blodprop i hjertet, men det har de ikke i forsikringsjuridisk forstand«, siger Jørgen Videbæk, der er forskningschef i Hjerteforeningen, ifølge Ugeskrift for Læger. »Et af kriterierne i flere forsikringer er, at man skal have ondt i brystet. Men i 10-15 procent af tilfældene begynder en blodprop med, at man besvimer. Og så kan man ikke have ondt i brystet. For så er man ikke bevidst. På et tidspunkt talte jeg med nogle forsikringsselskaber og spurgte, om de ikke kunne bringe deres kriterier mere i overensstemmelse med det, som er den kliniske praksis. Men det ønsker man ikke ud fra økonomiske betragtninger«, siger Jørgen Videbæk videre. Mange klager, men kun få får medhold Ankenævnet for Forsikring modtager derfor ifølge Ugeskrift for Læger flere og flere klager over netop forsikringerne mod kritisk sygdom. Men i langt de fleste tilfælde får forsikringsselskabet medhold. »I og med, at der bliver tegnet flere og flere ordninger, oplever vi også flere klager. Det kan være meget svært for folk at forstå, at de ikke er dækket, hvis de får en meget alvorlig hjertesygdom, men regnestykket ville jo vælte for forsikringsselskaberne, hvis alle alvorlige sygdomme skulle med. Der kan også være en forskel på den måde, forsikringsselskaberne definerer de dækningsberettigede blodpropper på. Hvis vi synes, at noget ser uldent ud, forsøger at vi spørge eksterne læger«, forklarer direktør Henning Jønsson fra Ankenævnet for Forsikring ifølge Ugeskrift for Læger. Overlæge: 'Begge sider har ret' Overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus og formand for Hjerteforeningen, Torsten Toftegaard Nielsen, kan dog ifølge Ugeskrift for Læger godt forstå, at forsikringsselskaberne ikke bare udbetaler til alle, der får stillet diagnosen akut blodprop i hjertet: »I dag kan man stille diagnosen på flere patienter på grund af de test, man bruger. Blodprøverne er blevet forfinede, og derfor kan vi finde meget mindre blodpropper, man ikke kunne diagnosticere før. De helt små blodpropper behøver ikke at være farlige, og derfor forstår jeg egentlig godt, hvis forsikringsselskaberne ikke anerkender dem. Men jeg forstår også godt patienterne, og man kan ikke sige, at nogen har uret. Et almindeligt menneske vil altid sige: Har jeg haft en blodprop eller ej?«