En af Danmarks smukkeste vinterfugle - den gulnæbbede sangsvane - nyder godt af 15 års indsats med vandmiljøplaner. Siden 1980'erne er bestanden steget fra 10.000 til mellem 30.000 og 40.000 fugle. Sidste år var der sågar et par vilde sangsvaner, der blev og ynglede sommeren over. Biolog og naturvejleder Jan Kærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen i Silkeborg siger, at sangsvanerne er i fremgang i hele Skandinavien, og at boomet her i landet skyldes, at der er mere mad om vinteren. Brune marker er blevet grønne: »Sangsvanerne har fået en ekstra madpakke. De elsker vinterraps«, siger han. Våde enge får del af æren Skov- og Naturstyrelsen giver etablering af våde enge og vintergrønne marker en stor del af æren for, at sangsvanen og en række gæs for alvor har taget Danmark til sig. I sit nyhedsbrev bruger styrelsen under Miljøministeriet succesen til at hylde Vandmiljøplan I og II, men de politikere, der igen i morgen skal forhandle om en Vandmiljøplan III, bør læse lidt mere end overskriften, mener de grønne organisationer. Biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening bekræfter, at sangsvaner såvel som forskellige gæs nyder godt af vintergrønne marker. »Andre arter - for eksempel harer - bryder sig ikke om det«, siger Knud Flensted og peger på, at diskrete fugle som agerhøns og bomlærker har fået det værre. Agronom Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening er også parat til at nuancere hyldesten til de to planer, der først og fremmest er strikket sammen for at beskytte vandmiljøet mod næringsstofferne kvælstof og fosfor. De rigtige afgrøder »Vinterafgrøder er rigtig, rigtig effektive til at samle kvælstof op, hvis der er tale om de rigtige efterafgrøder«, siger Rikke Lundsgaard. Hun nævner, at hvis landmændene - som mange gør - sår vinterhvede primært med produktion for øje, så vil bedriften samlet set tilføre jorden mere gødning og flere sprøjtegifte end ellers. Det gavner ikke miljøet. Hvis landmændene derimod sår græs som efterafgrøde sammen med byg, så forebygger det problemer i vandmiljøet. Det samme gælder agersennep/raps. »Diskussionen om vinterafgrøder havde vi allerede i 1980'erne, hvor landmændene insisterede på, at de skulle have mulighed for at dyrke hvede«, siger Rikke Lundsgaard. Politikere har nedjusteret mål Heller ikke for de våde enge er succesen entydig. Under vandmiljøplan II blev politikerne enige om at stile efter 16.000 hektar, men senere er målet nedjusteret til 8.000-12.500 hektar. Ved udgangen af 2003 var der kun oprettet eller indgået aftaler om 2.700 hektar. Miljøministeriet tror på, at 9.200 hektar våde enge vil blive genoprettet inden for få år. I Skov- og Naturstyrelsen kalder direktør Hans Henrik Christensen sangsvanernes fremgang for en uventet og glædelig sideeffekt af begge vandmiljøplaner. »Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at vi på nogle områder får mere natur for pengene, end vi oprindeligt havde regnet med«, siger han.