Varme computere populære blandt studerende

»Det kan du bande på, man kan«. Anton er slet ikke i tvivl om, at man som studerende kan finde frem til en varm computer, hvis man ønsker at købe. Han er 23 år og læser på Odense Universitet, og han har selv købt sin computer på den måde. »Jeg stod og skulle bruge en computer og havde ingen penge. Og så var der en af mine kammerater, der kendte nogen«, siger han. Det samme gælder for Sofie på 23 år, studerende ved Københavns Universitet. Hun overvejer at købe en stjålen computer og har netop fået et godt tilbud. Man skal bare spørge »Man behøver bare at spørge sig lidt for. Der er altid nogen, der kender nogen, der kender nogen. Jeg tror, der er flere, end man lige regner med, der er indblandet i den slags«, siger hun. Ifølge chefkriminalinspektør Ole Højer Pedersen fra Odens Politi er uddannelsesinstitutionerne generelt et populært sted at få afsat stjålne computere eller computertilbehør. »Jeg vil ikke sige, at de alle sammen er klar over, at de køber en stjålen vare. Men bevidst eller ubevidst er de studerende med til at formidle en meget stor del af det her«, siger Ole Højer Pedersen. Flere it-tyverier Fordi de stjålne computere generelt er nemme at afsætte, stiger antallet af it-tyverier også støt. Der findes ganske vist ikke præcise tal for, hvor mange computere der bliver stjålet om året. Men ifølge forsikringsselskaberne var sidste år et rekordår for tyveri af computere fra virksomheder og skoler - i erstatninger kostede det op imod 300 millioner kroner. Det fortæller Bo Balschmidt, teknisk chef i brancheforeningen Forsikring & Pension. Og stigningen ser ud til at fortsætte. »Desværre er det sådan, at det er et næsten umætteligt marked. Det handler jo om, at folk hele tiden skal have nyt udstyr«, siger han. SU'en rækker ikke Der er mange grunde til, at man som studerende gerne vil købe en stjålen computer. Anton og Sofie begrunder deres velvilje over for de varme computere med, at de er på SU og derfor ikke har råd til for dyre investeringer. Desuden er det vigtigt med en god computer, når man læser. »Jeg har ikke har råd til at købe en ny. Og jeg kan ikke låne penge i banken, for jeg har lige lånt penge til bolig. Så det er ligesom det eneste, jeg kan gøre«, forklarer Sofie. Ifølge politiet handler det mere om mangel på moral end om mangel på penge. »Hæleri er jo lige så slemt som tyveri, men folk opfatter det ikke på den måde. Og når moralen så kæmper mod pengepungen, så er det ikke svært at gætte sig til, hvem der bliver vinderen«, siger Ole Højer Pedersen. Fristende at købe stjålen pc En billig, stjålen computer kan også være fristende, fordi computere hurtigt bliver for gamle og skal skiftes ud. »De unge skal være med på noderne, og så ligger moralen noget i baggrunden«, siger kriminalinspektør Henrik Svindt fra Københavns Politi. Også han påpeger, at moralen omkring hæleri generelt ikke er så høj, som den burde være. Anton indrømmer blankt, at han ikke har nogen moralske skrupler over at have begået hæleri. Han ved endda, hvor hans computer blev stjålet fra - nemlig en lokal institution, der var udsat for tyveri, umiddelbart før han købte computeren. »Jeg synes, det er noget andet fra institutioner. De er højst sandsynligt forsikrede. Og så får de nogle rabatter, når de køber varerne, som jeg som privatperson aldrig nogensinde kommer i nærheden af«, siger han. Ikke nødvendigt med bestilling Anton understreger, at han aldrig har bestilt en vare på forhånd, så nogen kunne stjæle den for ham. Men det er heller ikke nødvendigt at komme med en bestilling for at få et godt tilbud. »For eksempel ved jeg, at der for nylig i København blev stjålet en lastbil med små bærbare, sådan nogle PDA'er, du ved, hvor man skriver direkte på skærmen. Og så var der jo en masse af dem i omløb, så hvis man ville, kunne man vælge at købe sådan en«, siger Anton. Han købte ikke selv en, men han ved det, fordi en af hans venner slog til. Risikabelt hæleri Det kan godt blive mere risikabelt for studerende at købe hælervarer i fremtiden. Der kommer nemlig flere og flere muligheder for at afsløre det. Et af de arbejdsredskaber, der benyttes af både Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd, er softwareprogrammet Pc-Finder, der kan afsløre stjålne dele i en computer. Samme program kan have stor effekt rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne. »Hvis universiteterne bruger programmet til at skanne de studerendes computere, når de kobler sig på netværket, så vil de straks kunne afsløre det, hvis de arbejder med stjålne komponenter«, siger Anette Klausen, direktør i firmaet Gigasoft, der er leverandør af programmet. Ifølge Ole Højer Pedersen er der dog kun en ting, der vil hjælpe: »Hvis vi skal have stoppet hæleriet, så skal vi appellere til folks samvittighed. Desværre er det ikke altid, det hjælper, det med at appellere til samvittigheden - se bare, hvilket hyr præsterne har med den slags«. Anton og Sofie er opdigtede navne. Redaktionen kender deres rigtige navne.