Privat skilteskov på vej

»Blomsterværksted 8 kilometer«, »Safaripark 3 kilometer«. Sådan kan vejbilledet komme til at se ud, når det fra 1. april bliver muligt for private virksomheder at købe sig et rigtigt vejskilt, som peger i virksomhedens retning. Skiltet vil ligne det rød-hvide skilt, vi kender fra vejkryds i dag. Det nye skilt vil blot være sort og hvidt. Ideen med loven, der sidste år blev vedtaget med stor opbakning fra alle partier, er at fremme virksomheder i landområder, hvor de kan være svære at få øje på. Derfor skal man ikke regne med at se det nye skilt i byerne, hvor kunderne i forvejen har pungen oppe af lommen. Prisen på skiltet er endnu ikke fastlagt, men det er meningen, at det skal være selvfinansieret, så beløbet ikke overstiger kostprisen og prisen for opsætning. Civilingeniør i Vejdirektoratet Erik Randrup skyder på, at beløbet vil ligge på 4-6.000 kroner per skilt. For dyrt På trods af den brede tilfredshed er der malurt i bægeret. Interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd (LF) mener ikke, at det er rimeligt, at små virksomheder selv skal betale for at fremme erhverv på landet. »Hvis politikerne vil lave en afbalanceret udvikling i landområderne, så må det koste dem noget. 6.000 kroner - plus 700 kroner om året for at få slået græsset omkring skiltet - er dyrt for en nyetableret forretning«, siger organisationschef Annemarie Kruuse fra organisationen, der arbejder for at fremme udviklingen i Danmarks landområder. Medlemmerne tæller alt fra erhvervsforeninger til menighedsråd og økologisamfund. Kommunernes Landsforening (KL) er tilfreds med de selvfinansierede skilte, fordi det ifølge fuldmægtig i KL's Teknik og Miljø-afdeling Rasmus Tengvad både har været et krav fra kommunerne, der gerne vil holde på de erhvervsdrivende og fra de erhvervsdrivende selv. »Vi har blot slået på, at kommunerne skal have kompensation for at sætte skiltene op, så de nye skilte ikke fører til skattestigninger«, siger Tengvad. Service, ikke reklame Som det er i dag, bliver private virksomheder kun markeret med et skilt, hvis det har nogen betydning for trafikken og trafikanternes sikkerhed. For eksempel er der langs motorvejene afmærket, hvor cafeterierne ligger, og ved større virksomheder som Lego har Vejdirektoratet også valgt at sætte et skilt op for at undgå trafikpropper og forvildede lastbiler om natten. Men Annemarie Kruuse kan ikke se forskellen på de nye skilte og de blå-hvide skilte, der viser hen til for eksempel museer og visse trælasthandler. »Vi ser det som en serviceoplysning til bilisterne. Hvis jeg kører forbi et skilt, hvor der står 'Trælasthandel', tænker jeg ikke: »Nej, så må jeg ind og have tre skruer«. Men hvis jeg kører rundt med en trailer og leder efter en trælasthandel, er det rart, at der er et skilt«, siger hun. Politikernes største bekymringer i forhold til lovforslaget i 2003 var, om de nye skilte ville forstyrre trafiksikkerheden. Trafikminister Flemming Hansen (K) lovede, at »trafiksikkerheden ikke er til diskussion. Den skal være i top«. Dokumentationschef i Rådet for Større Færdselssikkerhed Jesper Sølund mener, at udvalget, der har defineret reglerne for de brugerfinansierede skilte, har gjort et godt stykke arbejde. Han har tiltro til, at udvalget har vurderet håndteringen af de nye skilte nøgternt. »Så hvis vejbestyrelserne følger retningslinjerne, ser vi ingen problemer i forhold til trafiksikkerheden«, siger han. Foreløbig kan alle i princippet søge efter 'først til mølle'-modellen, men det er op til vejbestyrelserne at lave en liste over, hvilke erhverv der kan søge i lige netop deres kommune eller amt.