NATO trækker i land om ubåde

Med udsigt til at blive en brik i et politisk spil i Danmark valgte NATO i går at bløde op i meldingerne om behovet for danske ubåde. I sidste ende er det udelukkende Danmarks afgørelse, om der skal bruges 3,8 mia. kroner på at bygge tre nye ubåde, lød det med fast røst fra NATO-hovedkvarteret i Bruxelles. Til gengæld er det svært at få et klart svar på, om NATO mener, der er behov for danske ubåde i alliancen. »Det er medlemslandene selv, der afgøre sammensætningen af deres nationale styrker«, siger vicetalsmand Robert Pszczel i NATO-hovedkvarteret. Ingen garantier for efterspørgsel Han påpeger, at den nuværende styrkesammensætning frem mod 2010 bygger på, at Danmark bidrager med en ubåd. »Men man kan ikke sige med sikkerhed, om der vil være behov for danske ubåde på længere sigt«, tilføjer talsmanden. En embedsmand fra NATO's planlægningsafdeling vurderede i Politiken tirsdag, at Danmark hellere burde stille med udrykningsklare soldater end at bruge 3,8 mia. kroner på at bygge tre nye ubåde, sådan som regeringen lægger op til. NATO tager afstand fra anonyme udtalelser Den udtalelse fik tirsdag forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) til at bede NATO om en forklaring. Det fik alliancen til at lægge officiel afstand til embedsmandens udtalelser - uden at NATO dog dermed har lagt sig fast på, at der i fremtiden er behov for danske ubåde. »Det er en helt normal procedure, at man diskuterer den slags med landene. Det er en lang og temmelig hård proces, hvor såvel NATO som de forskellige medlemslande forsøger at påvirke hinanden«, forklarer Robert Pszczel. Jensby fastholder På baggrund af meldingen fra NATO konkluderede forsvarsministeren i en pressemeddelelse, at »såfremt Danmark på længere sigt kan bidrage med moderne og egnede ubåde, så vil NATO efterspørge disse behov«. I Folketinget rokker usikkerheden om NATO's holdning ikke ved de skillelinjer, der længe har delt politikerne i spørgsmålet om indkøb af nye ubåde. Flertal på plads Regeringen, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti mener, at Danmark fortsat bør råde over ubåde - og dermed støtter de forslaget om at afsætte 3,8 mia. kroner til at bygge tre nye ubåde i samarbejde med Sverige. »Selv hvis NATO skulle melde, at der er ubåde nok, mener vi, at vi skal bevare den kapacitet. Fremtidens operationer foregår ikke nødvendigvis gennem NATO eller FN - se bare på krigen i Irak, hvor USA var glade for, at vi kunne levere en ubåd«, siger forsvarsordfører Peter Skaarup. Samme melding kommer fra Jann Sjursen (KD), der over for Ritzau peger på, at det nye trusselsbillede med terrorisme giver et behov for den overvågningskapacitet, som ubåde kan levere. Oppositionen vil bruge pengene andre steder Omvendt mener Socialdemokratiet, SF, de radikale og Enhedslisten, at indkøb af nye ubåde vil være en fejlinvestering. »NATO-lande bør gå sammen om investeringer i dyrt materiel. Forsvarets udgangspunkt må være at deltage i flere internationale operationer. Derfor har vi større behov for mere lufttransport for at løfte styrker eller eventuelt en bataljon panserinfanteri«, siger Morten Helveg Petersen (R) til Ritzau. Lej en ubåd Socialdemokraternes forsvarsordfører Per Kaalund mener, at Danmark eventuelt kan leje eller låne ubåde fra andre lande, og den mulighed vil Dansk Folkeparti ikke på forhånd udelukke. Efter planen skal forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig være afsluttet inden sommerferien.